Google TV bliver tilgængelig i Danmark med Sonys nye netværksmedieafspiller NSZ-GS7 og Blu-ray-afspilleren NSZ-GP9.
Google TV til Danmark
Sony er klar med to nye afspillere, der bringer Google TV til dansk jord. De nye afspillere forbindes nemt til et tv via HDMI og giver adgang til et udvalg af forskellige apps og muligheden for at browse internettet på Tv-skærmen.

Sony NSZ-GS7 med Google TV
Google TV byder på et væld af multimedieunderholdning såsom video-on-demand-tjenester samt tjenester såsom YouTube. Google TV er også netop blevet opdateret med Android Market, hvor der allerede kan hentes mere end 2000 Tv-apps lige fra spil, musik, sport, nyheder m.m. – dog kun 50 der er specifikt udviklet til Tv.
Google TV indeholder Sony Entertainment Network med Music Unlimited, der er Sonys nye, cloud-baserede digitale musiktjeneste med et musikkatalog på mere end 12 millioner sange.

Sony NSZ-GP9 med Google TV
Intuitiv fjernbetjening
De nye afspillere leveres med en særlig fjernbetjening med berøringsfølsom skærm, et fuldt baggrundsoplyst tastatur, en mikrofon til stemmekontrol og en gaming-optimeret 3-akset bevægelsessensor, der sikrer en nem og intuitiv brugerkontrol.
Fjernbetjeningen er optimeret til de mange features, som Google TV byder på – og så kan man anvende den som universalfjernbetjening til styring af tilsluttede enheder som tv og receiver.

Sony NSZ-GS7 med Google TV
Med mobile apps til Android- og iOS-baserede enheder får brugeren mulighed for trådløst at smide internetindhold fra mobiltelefonen direkte over på tv’et eller omvendt
Ved at klikke på Google TV-ikonet i menuen på kompatible high-end BRAVIA-modeller (Sony oplyser ikke hvilke), herunder også modeller fra tidligere line-ups, kan du nemt søge i Android Market og hente apps.
Pris og tilgængelighed
Netværksmedieafspilleren NSZ-GS7 er tilgængelig fra juni 2012 til en vejledende udsalgspris på 1.600,- kroner, og Blu-ray-afspilleren NSZ-GP9 er tilgængelig fra august 2012 til en vejledende udsalgspris på 2.600,- kroner.