Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonNy Samsung 9-serie monitor med 2560x1440 opløsning - FlatpanelsDK

Ny Samsung 9-serie monitor med 2560x1440 opløsning

05 Jan 2012 | Rasmus Larsen |

Samsung har netop præsenteret deres nye 9-serie monitor, der byder på PLS-panel, 2560x1440 opløsning, og en MHL-indgang. Skærmen vil være tilgængelig fra marts 2012 til omkring 1199 dollars (knap 7000 kroner).

Samsungs 9-serie

Samsung følger op på sidste års 9-serie med en ny 2012-variant, der har et ændret design. Samsung beskriver selv designet som at det "svæver i luften". Skærmen holdes oppe af en højdejusterbar aluminiumsfod, hvor alle stikindgangene er flyttet ned i bunden.

Samsung 9 serie
Samsungs nye 9-serie monitor


Skærmen bygger på Samsungs eget PLS (Plane Line Switching) panelteknologi (som minder om IPS), og har desuden en funktion Samsung kalder Natural Color Expert, der dækker over hardware kalibrering, samt intern farvebehandling. Med disse egenskaber håber Samsung på at kunne appellere til fotografer og amatørgrafikere.

Samsung 9-serie monitor
Samsungs nye 9-serie monitor


Af andre specifikationer nævnes 2560x1440 pixelopløsning, kontrastforhold på 1000:1, 5 ms (g2g) responstid, 300 cd/m2 lysstyrke og 178/178 betragtningsvinkler. Samsung tilbyder også HDMI, DVI, DisplayPort, højttalere, MHL (Mobile High Definition Link) og en indbygget USB-hub.

Samsung har kun annonceret en 27-tommer variant indtil videre kaldet S27B970. 27-tommer variantet vil debutere i marts 2012. Prisen vil begynde på 1199 US dollars, hvilket svarer til omkring 7000 kroner. Skærmen udstilles også på CES 2012.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Netflix udskyder endnu en storfilm for at give biografpremiere

22 May 2026 |

Første Chromecast begynder at fejle hos brugerne

22 May 2026 |

Oversigt: TCL 2026 TV-skærme

21 May 2026 |

LG introducerer første 1000Hz 1080p monitor

21 May 2026 |

Google TV klargøres til LG-agtig pege-fjernbetjening – hvorfor?

20 May 2026 |

TV 2 Play-kunder kan nu tilkøbe Disney+ og Apple TV med rabat

20 May 2026 |