Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonLumus viser briller med indbygget 720p billede - FlatpanelsDK

Lumus viser briller med indbygget 720p billede

16 Dec 2011 | Rasmus Larsen |

Et israelsk firma kaldet Lumus har demonstreret deres bud på futuristiske briller, der kan vise både 2D og 3D-billeder i ellers gennemsigtige linser. Personer omkring dig ved desuden ikke, at du ser Tv-serier under mandagsmødet, da brillerne kun viser billedet på indersiden. Brillerne vises frem på CES 2012 i Las Vegas,.

Lumus skærm-briller

Techcrunch har fået en præ-demonstration af Lumus brilleteknologi, hvor et billede vises på indersiden af brilleglasset, og derved er usynligt for omverdenen.

Lumus briller
Lumus billede-i-brille-teknologi, billede: Techcrunch

De science fiction-agtige briller er ikke ligefrem smarte, men Lumus er kommet langt i forhold til deres tidligste prototyper. Brillerne bygger på en form for projektor-teknologi. Der sidder to mini-projektorer i hver side af brillerne – deraf de sorte bokse. Disse projektorer projicerer et billede på 1280x720 pixels op på indersiden af brilleglasset. Fordi der kan præsenteres to forskellige billeder for hvert øje, muliggør det både 2D og 3D-billeder. Lumus påstår, at det svarer til et 87-tommer billede set fra 3 meters afstand. Lumus har også skabt en adapter til iPhone, så telefonen kan tilsluttes.

Lumus briller
Lumus billede-i-brille-teknologi, billede: Techcrunch

Techcrunch melder om et overraskende godt billede, med ”utrolig klarhed” – også ved 3D. Selve linserne har ingen teknologi indbygget og fungerer blot som ”lærred”. Linserne kan endda have styrke, så brillerne kan fungere som rigtige briller i hverdagen – hvis man vil ligne noget fra Star Trek, vel og mærke. Lumus vil demonstrere deres teknologi på CES 2012 messen i Las Vegas, men blot som en prototype. Lumus vil nemlig ikke frigive brillerne selv, men i stedet licensere teknologien til større elektronikfirmaer. Flere store spillere meldes interesserede, blandt andet med et ønske om at skabe virtual reality-produkter, der kan bruges til spilbrug indenfor hjemmets fire vægge. Militæret nævnes også som mulig kunde. Endeligt melder Lumus, at der arbejde spå en variant med 1080-opløsning. - Kilde: Techcrunch

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

LGs 2024 OLED TV nu i handlen i Danmark

14 Jun 2024 |

Hisense tilslutter sig igen 8K-alliancen

14 Jun 2024 |

Der hamstres storskærme før en stor sportssommer

13 Jun 2024 |

Første 8K 3D-kamera til Apples Immersive Video-format afsløret

13 Jun 2024 |

Streamingtjenesten Max har nu tv-kanaler inkl. Kanal 5

12 Jun 2024 |

Ingen danske biografer kan vise 'Inderst inde 2' som Pixar ønsker

12 Jun 2024 |