Toshiba udvikler 6.1" LCD med 2560x1600 pixels
På FPD-udstillingen i Japan vil Toshiba fremvise deres seneste nyskabelser, herunder et 6,1-tommer LCD-panel med en svimlende høj pixeltæthed på 498ppi samt deres egen variant af et IPS-panel.Toshiba udvikler 6,1" LCD med 498ppi
Apple lader til at have startet et pixel-kapløb, da de introducerede iPhone 4 med "Retina Display". Siden da har panelproducenterne skabt en række skærme med ekstremt høj pixeltæthed, og Toshiba har nu udviklet et imponerende 6,1” LCD-panel.Panelet har en opløsning på 2560x1600 pixels (hvilket svarer til 498ppi). Så høje opløsninger er normalt forbeholdt de største 30-tommer+ 16:10-formats LCD-skærme. For at give lidt perspektiv i sagerne, har vi herunder sammenlignet en 6,1" skærm med en 30” skærm
Toshibas 6.1-tommer 498ppi LCD-panelToshiba lover billedkvalitet som på ”print-fotografier” og nævner herudover et kontrastforhold på 1000:1 og 176/176 graders betragtningsvinkler. Panelet gengiver 61 % af NTSC-farverummet og kan vise 16,7 millioner farver i 8-bit.
6.1” LCD sammenlignet med 30” LCD – men med samme 2560x1600 opløsning6,1-tommer lyder umiddelbart som et underligt format lige imellem telefoner og tablets, men Toshiba håber på stadig at kunne appellere til producenter af netop tablets og smartphones.
Toshibas 6.1-tommer 498ppi LCD-panelNy IPS-variant
Samsung annoncerede for lidt tid siden deres pendant til LGs populære IPS-paneltype, med deres PLS-skærme. Nu følger Toshiba trop. Under navnet "Soloudina" håber Toshiba på at konkurrere i skærmbranchen med en IPS-lignende panelteknologi. Teknologien er meget lig den patenterede IPS-teknologi fra LG, men Toshiba anvender en anden struktur for elektroderne, hævder de. Billedegenskaberne skulle dog være stort set identiske med IPS, herunder brede betragtningsvinkler og naturlig farvegengivelse. Toshiba har udviklet 4.3” og 7" LCD-paneler baseret på Soloudina med 1280x720 (342ppi) og 1280x800 (217ppi) opløsninger, respektivt. Kontrastforholdet markedsføres som 800:1, betragtningsvinklerne som 176/176 grader og panelerne er i stand til at gengive 8-bit farver (16,7 millioner farver). Selvom Toshiba ikke specifikt nævner Soloudina-betegnelsen for deres 6.1” panel med 498ppi, tyder det på, at også dette panel bruger den nye IPS-variant. Toshiba vil fremvise deres nye opfindelser på FPD International 2011 udstillingen fra den 26. til 28. oktober i Yokohama, Japan. - Kilde: Toshiba, Techon Nikkei