Bang & Olufsen lancerer BeoVision 10 i sort
Bang & Olufsens BeoVision 10 fjernsyn, som for nylig blev præsenteret i en Limited Edition under navnet Chanterelle, kommer nu i en ny farvevariant og med en ny staffeli-stand.BeoVision 10 i sort
Bang & Olufsens anerkendte fjernsynskoncept, BeoVision 10, kommer nu i en ny variant, som giver fjernsynet et helt nyt visuelt udtryk. Den nye version af BeoVision 10 er karakteriseret ved en højglanspoleret sort aluminiumsramme og frontstof i en ny rød farve, og fjernsynet kan placeres på gulvet takket være den nye staffelistand, som giver det et tilbagelænet og afslappet udtryk – som et maleri på et staffeli.Den højglanspolerede sorte ramme tilbydes som et alternativ til standardrammen i højglanspoleret ufarvet aluminium. Hvor den ufarvede aluminiumsramme afspejler væggens farve og næsten bliver usynlig, smelter den sorte ramme sammen med den sorte skærm på en måde, som får overfladen til at skille sig ud fra væggen. Kombinationen af den sorte ramme og det røde frontstof understreger kontrasten og fjernsynets skulpturelle effekt og signalerer både varme, styrke og komfort, siger B&O.
Bang & Olufsen BeoVision 10 kommer nu i sortNye placeringsmuligheder
De eksisterende placeringsmuligheder for BeoVision 10 – det vil sige på væggen eller på gulvet på en motordrejestand – udvides nu med den nye staffelistand. Den nye stand fås til alle størrelser (32”, 40” og 46”) med enten en hvid eller en sort bagplade, der matcher det valgte kabinet, samt aluminiumspigge, der sikrer et let udtryk. Den nye variant af BeoVision 10 fås i Bang & Olufsen butikker over hele verden. Læs også FlatpanelsDKs test af B&O BeoVision 10. - Kilde: Bang & Olufsens pressemeddelelse, red