Toshiba ZL2: brillefri 55" 3DTV med 4K-opløsning
På IFA 2011 annoncerede Toshiba det største brillefri 3DTV til dato. Toshiba ZL2 er et LCD-TV med LED og en opløsning på 4Kx2K (3840x2160). Tv’et lander i Europa i december 2011 til en pris på cirka 8000 Euro.Toshiba ZL2: brille-fri 55" 3DTV med 4K-opløsning
I et overraskende træk, annoncerede Toshiba på IFA 2011 et 55-tommer 3DTV, som ikke kræver 3D-briller. Tv'et har også en imponerende 3840x2160 pixel-opløsning og LED-baggrundsbelysning.Toshibas nye Tv skal hedde ZL2 og er det første af sin slags. Tv’et gengiver 3D-billeder uden behov for 3D-briller ved hjælp af en linse-teknologi, der skaber forskellige billeder til henholdsvis højre og venstre øje. Det er de forskellige billeder til hvert øje, som skaber oplevelsen af dybde. Herudover har Toshiba tilføjet et lille kamera med ansigtsgenkendelse, hvis funktion er at spore, hvorfra brugeren betragter Tv’et og derved optimere 3D-billedet. Tv’et har i alt 9 forskellige vinkler, hvorfra 3D kan opleves optimalt.
Toshibas brillefri 55” 3DTV - 55ZL2Når 3D skabes uden 3D-briller, falder opløsningen i 3D-billederne, men Toshiba håber på at kunne kompensere for faldet i detaljegraden ved at indbygge et LCD-panel med en ekstremt høj opløsning på 3840x2160 pixels (Quad HD) – betydeligt højere end Full HD (1920x1080) standarden. En anden ny funktion på Toshibas brilleløse 3DTV, er muligheden for at se 2D-indhold. Toshiba siger, at det er muligt at skifte imellem 3D og 2D. I 2D kan Tv’et angiveligt udnytte 4K-opløsningen ved at op-konvertere lavopløseligt video-materiale samt film og spil i Full HD. Det klares af den indbyggede CEVO-billedprocessor, der også tager sig af behandlingen af 3D-billeder. CEVO-motoren tillader desuden 2D-til-3D konvertering. Af andre specifikationer kan nævnes: auto-kalibrering, integrerede digitale tunere, indbygget WiFi, USB-optagelse, USB-afspilning, DLNA-streaming og Toshiba Places, som er en Smart TV platform med internetadgang til tjenester såsom Facebook go YouTube. En 55-tommer version af ZL2 bliver tilgængelig i Europe i december 2011 kaldet 55ZL2. Den forventes at koste omkring 8000 Euro. Der bliver også lanceret en lidt anderledes variant i Asien og USA i 2012.
Toshibas brillefri 55” 3DTV - 55ZL2