Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonPhilips, LG, Sharp og Loewe i Smart TV partnerskab - FlatpanelsDK

Philips, LG, Sharp og Loewe i Smart TV partnerskab

02 Sep 2011 | Rasmus Larsen |

Philips, LG, Sharp og Loewe har taget initiativ til at undersøge muligheden for en fælles App-specifikation til deres Smart TV-platforme. Det vil gøre det lettere for udviklere at frigive Apps og dermed bringe mere Apps til de fire producenters Smart TV. 

Philips, LG, Sharp og Loewe Smart TV partnerskab

Dette var uventet... Philips, Sharp og Loewe havde allerede et tæt samarbejde om Smart TV, men nu har LG meldt sig til koret. De fire Tv-producenter vil nu lave en fælles specifikation for hvordan Apps skal udvikles til deres Smart TV-platforme.

LGs Smart TV platform
LG’s nuværende Smart TV platform

Konkret vil selskaberne undersøge, om man kan lave en specifikation og fælles tekniske krav til Apps udviklet til Smart TV, baseret på åbne standarder såsom HTML5, CE-HTML og HbbTV. Som et første skridt vil de præsentere en beta-version af et fælles ”Software Development Kit” (SDK), hvorfra udviklere af App kan udvikle en fælles App, der kan køre på Smart TV fra Philips, LG , Sharp og Loewe.

Philips Smart TV platform
Philips nuværende Smart TV platform

Samarbejde er nedfældet som en hensigtserklæring mellem Philips og LG, og er således ikke bindende. Tv-producenterne argumenterer, at udviklere af TV Apps i dag bruger en masse tid på at udvikle App til forskellige platforme, og det er tidskrævende. Derfor håber man at kunne få flere video-on-demand, musik-tjenester, social netværkstjenester og andre Apps på denne måde. Pressemeddelelsen holder sig til de store brede formuleringer, men vi er ret sikre på, at det ikke skal forstås som, at Tv-producenterne få én homogen Smart TV platform. Smart TV grafikken vil se anderledes ud på de forskellige fladskærme, men selve App’en er udviklet med samme kode. Philips, LG og Sharp inviterer andre Smart TV-producenter og App-udviklere til at deltage i initiativet for at diskutere, hvordan man kan bevæge sig frem herfra. Betaversionen af den fælles SDK til App-udviklere vil blive frigivet i begyndelsen af oktober 2011.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

LGs 2024 OLED TV nu i handlen i Danmark

14 Jun 2024 |

Hisense tilslutter sig igen 8K-alliancen

14 Jun 2024 |

Der hamstres storskærme før en stor sportssommer

13 Jun 2024 |

Første 8K 3D-kamera til Apples Immersive Video-format afsløret

13 Jun 2024 |

Streamingtjenesten Max har nu tv-kanaler inkl. Kanal 5

12 Jun 2024 |

Ingen danske biografer kan vise 'Inderst inde 2' som Pixar ønsker

12 Jun 2024 |