Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonLG klar med ny E91-serie af designer PC-skærme - FlatpanelsDK

LG klar med ny E91-serie af designer PC-skærme

01 Sep 2011 | Rasmus Larsen |

LG har en lang historie bag sig med opsigtsvækkende design-skærme, og E91 er den seneste tilføjelse til linjen af PC-skærme. E91 kommer med et 7,2 mm tyndt design, og bliver officielt præsenteret på IFA 2011.

LG E91 skærmserien

LG har løftet sløret for nye design-skærme. E91-serien kommer med et ultraslankt design med en dybde på blot 7,2 millimeter. Rammen omkring skærmen er også ekstremt slank og måler blot 4,35 mm, hvilket gør skærmen nærmest rammeløs.

LG
LG E91 design-skærm


E91 skærmene bliver baseret på TN-paneler med Full HD (1920x1080) opløsning, 2 ms (g2g), 250 cd/m2 lysstyrke og 170/160 betragtningsvinkler. Det gør dem ideelle til skrivebordsbrug, internet-surfing og tekstredigering. Spilydelsen er også sikret med den hurtige responstid på 2 millisekunder.

LG
LG E91 design-skærm


Det dynamiske kontrastforhold angives til 10.000.000:1, men LG oplyser ikke det statiske kontrastforhold.

LG
LG E91 design-skærm


LG E91 bliver indledningsvis tilgængelig i 23 tommer - og formentlig andre skærmstørrelser senere. E91 vises frem på IFA 2011 om få dage, hvorefter FlatpanelsDK også modtager yderligere detaljer. Priserne kendes endnu ikke.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Sony udsender fix til Dolby Vision og lip-sync problemer

17 Sep 2026 |

Samsung Displays nye M16 OLED rammer 10.000 nits lysstyrke

17 Sep 2026 |

Første certificerede HDMI 2.2 Ultra96-kabler klarer op til 96Gbps

17 Sep 2026 |

Apple TV ligner efterhånden den nye HBO

16 Sep 2026 |

Disney+ mister Google Cast og AirPlay 2 i visse lande

16 Sep 2026 |