Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonHitachi presset på Tv, vil outsource Tv-produktion - FlatpanelsDK

Hitachi presset på Tv, vil outsource Tv-produktion

09 Aug 2011 | Rasmus Larsen |

Hitachi føler presset fra konkurrerende Tv-producenter og har planlagt at droppe den indenlandske Tv-produktion i Japan. I stedet vil Hitachi outsource Tv-produktionen til Taiwan og andre oversøiske asiatiske lande.

Hitachi vil outsource Tv-produktion

Sony har netop meldt ud, at de vil omstrukturere deres Tv-division og Hitachi lader til at være næste i rækken. Den engang så succesrige japanske Tv-producent, oplever særlig intens konkurrence fra sydkoreanske Tv-producenter såsom Samsung og LG. Hitachi peger også på aftagende efterspørgsel og faldende Tv-priser som årsagen.

Hitachi LCD-TV
Hitachi vil outsource deres Tv-produktion


Hitachi vil derfor afvikle deres japanske produktion af Tv-fladskærme og i stedet outsource produktionen til primært taiwanske produktionsselskaber. Hitachi understreger dog, at de ikke har planer om at droppe Tv-markedet, men de er nødt til at reagere på de vanskelige markedsforhold.

Hitachi har lavet Tv siden midten af halvtredserne. I 2008 sluttede de sig sammen med Panasonic og Toshiba for at producere LCD-TV paneler baseret på en variant af IPS-panelteknologien. Senere i 2008 trak Hitachi sig ud af plasma-Tv-markedet.

Hvad outsourcing-strategien helt konkret betyder for Hitachis LCD-TV produkter, står endnu ikke klart. Hitachi lever en stille tilstedeværelse i Danmark, så for danskeren er tabet overskueligt. Hitachi har dog været en stor spiller i mange andre lande i Europa, Asien samt i USA.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Hvorfor Apples 3D-format er bedre end 3D Blu-ray

29 Oct 2025 |

Tilbudsjagten er opgraderet – kig ind!

28 Oct 2025 |

Oversigt: YouSee pris-stigninger og indholdsændringer i 2026

28 Oct 2025 |

Branchen i opråb: Ureguleret AI er trussel mod dansk kultur

28 Oct 2025 |

Tidligere B&O-designer: Anklager mod Canvas holder ikke

27 Oct 2025 |

Færdig dansk serie fra 2024 endt i streaming-limbo

27 Oct 2025 |