Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonLG & Alain Miklis 3D-briller er også solbriller - FlatpanelsDK

LG & Alain Miklis 3D-briller er også solbriller

01 Aug 2011 | Rasmus Larsen |

Tidligere i 2011 lancerede LG deres Cinema 3D-fladskærme, som udnytter de billigere polariserede 3D-briller, som kendes fra biograferne. LG har i samme trylleslag allieret sig med brille-designeren Alain Mikli for at levere et par eksklusive 3D-briller, der også fungerer som solbriller. 

Alain Mikli 3D-solbriller

Du behøver ikke se fjollet ud, når du vil nyde 3D – hvert fald ikke hvis det står til Alain Mikli og LG.

LG og Alain Miklis 3D-briller er også solbriller
LG og Alain Miklis 3D-briller er også solbriller


LG har allieret sig med den franske designer Alain Mikli for at skabe elegante polariserede 3D-briller. Med over 30 års historie og tradition, er franske designer Alain Mikli en kendt person i branchen.

LG og Alain Miklis 3D-briller er også solbriller
LG og Alain Miklis 3D-briller er også solbriller


3D-brillerne er unikke i den forstand, at de også fungerer som helt traditionelle solbriller. Et indbygget UV-filter sørger for at blokere for solens stråler, når brillen bæres udendørs. Du kan bogstaveligt talt gå ind i biografen med dine solbriller, nyde 3D-filmen og stadig ligne en strandløve.

Brillen vejer ekstremt lidt og er skabt i aluminium og plastik. Brillerne er designet til at give maksimal komfort - såvel indendørs som udendørs i solen.

LG og Alain Miklis 3D-briller er også solbriller
LG og Alain Miklis 3D-briller er også solbriller


LGs designer-briller fungerer sammen med Cinema 3D-TV såsom LW650W (anmeldelse her). Cinema 3D er en ny 3D-teknologi baseret på samme system, som biografer anvender. Fordelene er: ingen crosstalk (dobbeltbilleder), intet flimmer, ingen batterier og mindre belastning af øjnene. Cinema 3D reducerer 3D-opløsningen en smule, men vi har fundet den praktiske effekt meget begrænset.

Brillerne bør også fungere i de fleste biografer herhjemme. LGs aktive 3D plasma-TV kræver fortsat aktive 3D-briller med batterier.

LG og Alain Miklis 3D-briller er også solbriller
LG og Alain Miklis 3D-briller er også solbriller


Solbrillen / 3D-brillen sælges separat. Prisen er 1.999 kroner. LGs normale polariserede 3D-briller sælges for omkring 10-30 kroner.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

LGs 2024 OLED TV nu i handlen i Danmark

14 Jun 2024 |

Hisense tilslutter sig igen 8K-alliancen

14 Jun 2024 |

Der hamstres storskærme før en stor sportssommer

13 Jun 2024 |

Første 8K 3D-kamera til Apples Immersive Video-format afsløret

13 Jun 2024 |

Streamingtjenesten Max har nu tv-kanaler inkl. Kanal 5

12 Jun 2024 |

Ingen danske biografer kan vise 'Inderst inde 2' som Pixar ønsker

12 Jun 2024 |