Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonVideo-on-demand på vej til Panasonics Smart TV - FlatpanelsDK

Video-on-demand på vej til Panasonics Smart TV

27 Jul 2011 | Rasmus Larsen |

Panasonic er nu endelig på vej med en video-on-demand tjeneste til deres fladskærms-Tv med Viera Connect. Det er den schweiziske Viewster-tjeneste, som skal give danskerne, og brugere i 90 lande i alt, adgang til udlejning af film og Tv-serier direkte på skærmen.

Opdatering: Viewster kan findes på Panasonics 2011 TV nu inde i App Store.

Panasonic og Viewster i samarbejde

Video-on-demand er spået en stor fremtid og mulighederne for at kunne leje film og Tv-serier direkte fra sofaen er da også noget mere appellerende end at tage turen til den lokale Blockbuster.

Viewster er på vej ind i Panasonics Smart TV
Viewster er på vej ind i Panasonics Smart TV


Panasonic har indgået et samarbejde med Viewster om at bringe video-on-demand til Panasonics Smart TV (kaldet Viera Connect) i 90 lande på 16 forskellige sprog. Skandinavien står højt på listen over lande, og Viewster peger selv på Danmark, Norge, Sverige, Tyskland, Østrig, Schweiz, Italien og Spanien som de vigtigste områder.

Viewster har i dag et stort katalog af film, serier og dokumentarer, og der fremhæves desuden 3D-kataloget som pt. indeholder mere end 100 titler. Viewster vil også udvide deres video-on-demand tjenester til tablets og smartphones.

Viewster dukker op som en App på Panasonic fladskærme med Viera Connect samt på udvalgte Panasonic Blu-ray afspillere. Der er ikke angivet en dato, men vi er overbeviste om, at vi kommer til at høre mere om det i forbindelse med den kommende IFA 2011 udstilling i Berlin i starten af september.

Viewster findes allerede i LGs Smart TV i en "beta-version". Gennem Viewster kan man leje en film for 2 Euro eller abonnere for 10 Euro per måned, hvilket giver adgang til hele kataloget.

Vil du læse mere om Panasonics Smart TV muligheder, så se vores test af Panasonic GT30 her.

Kilde: Panasonic / Viewster

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Overflyvning af streamingmarkedet 2026

13 Jan 2026 |

'Tron: Legacy' og 'Tron: Ares' udgives begge i 3D 4K

12 Jan 2026 |

Publikum søger premium-biografer: IMAX med rekordår

12 Jan 2026 |

Alle de nye OLED-monitorer der kommer i 2026

09 Jan 2026 |

Opdateret: Viaplay presser tysk fodbold ned i sin Superliga-pakke

09 Jan 2026 |

TCL's første LCD TV med RGB miniLED når op i 115"

09 Jan 2026 |