Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonNordisk Film gør samtlige biografer digitale - FlatpanelsDK

Nordisk Film gør samtlige biografer digitale

27 Jun 2011 | Rasmus Larsen |

Som den første biografkæde i Danmark bliver Nordisk Film Biografer nu fuldt digitaliseret. Den nye digitale teknologi i kædens 17 biografer sætter ny standard for filmoplevelsen i biografen. 

Nordisk film digitaliserer

Belgiske XDC og Nordisk Film Biografer har netop indgået aftale om at implementere digital biografvisning i samtlige af kædens 120 sale. Skiftet til Digital Biograf giver en langt højere billedkvalitet og en markant bedre filmoplevelse i biografen.

Imperial er digital – nu bliver resten af Nordisk Films biografer også digitale
Imperial er digital – nu bliver resten af Nordisk Films biografer også digitale

Nordisk Film Biografer har i forvejen 30 digitale sale rundt om i Danmark, som primært bruges til 3D visninger. I løbet af det næste år bliver det muligt at få en filmoplevelse med et knivskarpt og roligt billede og stor dynamik i farver og lyd i kædens i alt 17 biografer – fra Aalborg til Næstved. Installeringen af det digitale udstyr starter i efteråret 2011 og samtlige 120 sale i Nordisk Film Biografer er 100 % digitale i løbet af 2012. Nordisk Film har købt 2K og 4K projektorer fra Barco. - ”I Nordisk Film Biografer er vi dedikeret til at give vores gæster den bedst mulige filmoplevelse” siger John Tønnes, adm. direktør for Nordisk Film Biografer og fortsætter ”Nu er tiden moden til at løfte oplevelsen til et niveau, der ligger langt over, hvad man kan præstere på 35mm film, eller hvad forbrugeren kan opleve hjemme i dagligstuen. I en tid med BluRay og gode forhold for ’hjemmebiografer’ sætter vi en ny standard for filmoplevelsen i biografen, med en 100 % Digital Biograf.” Udover det markante kvalitetsløft i filmoplevelsen, betyder digitaliseringen også en øget fleksibilitet. Det bliver i højere grad muligt at vise flere forskellige film og alternativt indhold, uden at være begrænset af håndteringen af de traditionelle 35mm filmruller. - ”Digitaliseringen er en meget stor investering for vores virksomhed, men også en rigtig og nødvendig investering. Kun ved at levere en fantastisk filmoplevelse af allerhøjeste kvalitet, kan vi forvente at have glade gæster i biografen, og det sikrer vi med en 100 % Digital Biograf løsning og valget af markedets bedste udstyr”, slutter John Tønnes, administrerende direktør for Nordisk Film Biografer.

Hvad er en Digital Biograf?

En Digital Biograf består af tre elementer, som tilsammen skaber en så fuldkommen og skarp filmoplevelse, som det er teknisk muligt:
  • En digital projektor, der skaber det uovertrufne billede på lærredet.
  • En digital filmserver, som modtager og videresender den digitale film til projektoren.
  • Et digitalt lydsystem, som sender det optimale lydbillede ud i salens mange højttalere. Nordisk Films pressemeddelelse, red

  • Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

    Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

    Flere nyheder

    Samsung TV får Google Cast (Chromecast)

    03 Apr 2026 |

    Streaming-kalenderen: Nyt på Apple TV i april

    03 Apr 2026 |

    Det her er ikke længere en Xbox

    02 Apr 2026 |

    Netflix nedgraderer sin Apple TV app: Hvad du mister

    02 Apr 2026 |

    Streaming-kalenderen: Nyt på Disney+ i april

    02 Apr 2026 |

    Fra film til serier: Vinterbergs tredje serie lander på Netflix

    01 Apr 2026 |