Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonEizos nye 36" PC-skærm har 4096x2160 pixels - FlatpanelsDK

Eizos nye 36" PC-skærm har 4096x2160 pixels

23 Jun 2011 | Rasmus Larsen |

Japanske Eizo har præsenteret deres nye 36-tommer PC skærm med en imponerende høj opløsning på 4096x2160 pixels. DuraVision FDH3601 er dog heller ikke ligefrem billig og prisen oplyses til 36.000 dollars eller hvad der svarer til 185.000 kroner.

Eizo skærm med 4096x2160 opløsning

Flere og flere PC-brugere efterspørger højere opløsning på deres PC-skærme og Eizo er klar til at levere – sådan da. Eizos ekstremt dyre DuraVision FDH3601 er dog ikke desto mindre imponerende.

Eizo DuraVision FDH3601
Eizo DuraVision FDH3601


Med et LED-bagbelyst LCD-panel har Eizo formået at fordele de i alt 4096x2160 pixels over en overfladen på 36,5-tommer. Skærmen har desuden 10 bit farveunderstøttelse (typiske skærme har 8 bit), der kan håndtere i alt 1.073 millioner farver. Eizo oplyser også en maksimal lysstyrke på 700 cd/m2 og et kontrastforhold på 1000:1. Betragtningsvinklerne angives til 176 grader, hvilket tyder på, at LCD-panelet i skærmen af typen ASV, som produceres af Sharp.

DuraVision skærmen leveres naturligvis med al Eizos avancerede billedteknologi, såsom en bevægelsessensor, der undersøger om der sidder en person foran skærmen samt Digital Uniformity Correcter (DUE), der sikrer perfekt lysfordeling på skærmen.

Eizo vil lancere skærmen til industrielle formål såsom flytrafikovervågning i september. Prisen bliver 2.88 millioner yen, eller cirka 185.000 kroner.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Hvorfor Apples 3D-format er bedre end 3D Blu-ray

29 Oct 2025 |

Tilbudsjagten er opgraderet – kig ind!

28 Oct 2025 |

Oversigt: YouSee pris-stigninger og indholdsændringer i 2026

28 Oct 2025 |

Branchen i opråb: Ureguleret AI er trussel mod dansk kultur

28 Oct 2025 |

Tidligere B&O-designer: Anklager mod Canvas holder ikke

27 Oct 2025 |

Færdig dansk serie fra 2024 endt i streaming-limbo

27 Oct 2025 |