Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reason80 år gået siden første elektroniske fjernsyn - FlatpanelsDK

80 år gået siden første elektroniske fjernsyn

19 May 2011 | Rasmus Larsen |

I 1931 præsenterede Manfred von Ardenne (1907-1997) for første gang i verdenshistorien det fuldt elektroniske fjernsyn for offentligheden. Præsentationen foregik på Loewes stand i anledning af den 8. radioudstilling i Berlin. Loewe fortæller om 80 års fjernsyns-historie - med billeder.

80 år siden første elektroniske fjernsyn

Med Loewes nye ”fremvisningsanordning” blev det for første gang muligt at transmittere levende billeder fuldt elektronisk. Manfred von Ardenne, der havde samarbejdet med Loewe og stifteren, dr. Siegmund Loewe (1885-1962), siden etableringen af dennes virksomhed i 1923, benyttede katodestrålerøret til både optagelse og gengivelse af TV-billedet.

Første elektronisk TV-transmission i 1931
Første elektronisk TV-transmission i 1931

Det geniale og visionære ved hans forsøgsanordning var den måde hvorpå han optimerede komponenterne, og gjorde det muligt at lave en uproblematisk og kontinuerlig forbedring af billedkvaliteten. Til sammenligning havde det mekaniske fjernsyn, som indtil da havde været udgangspunktet for udviklingen på tv-området, store begrænsninger. Efterfølgende domineredes udviklingen både på tv-sende- og -modtagesiden af katodestrålerøret. Det elektroniske fjernsyn var født. Manfred von Ardennes forsøgsanordning fik betegnelsen ”Flying Spot Scanner”, og var især velegnet til overførsel af lysbilleder og biograffilm. Til dette formål anvendtes den i Tyskland indtil ca. 1980. Til liveudsendelser vandt andre processer indpas.

Første Loewe Tv fra 1933
Første Loewe Tv fra 1933

Kun to år efter den første fremvisning præsenterede Loewe på radioudstillingen i 1933 sit første elektroniske fjernsyn, som var klar til serieproduktion. Om denne præsentation skrev Berliner Morgenpost følgende: - "Selv folkemængder bliver præcist gengivet, og glansen på hestenes rygge er prægtig. Det er interessant at se, hvordan publikum bliver fanget og tryllebundet af, hvad de ser på den lysende glasskærm." Indtil 1936 samarbejdede Loewe med den britiske TV-pioner John Logie Baird (1888-1946), som det allerede i 1928 lykkedes at gennemføre den første transatlantiske tv-transmission fra London til New York. Den landsdækkende introduktion af fjernsynet i Tyskland skete først i 1952.

Loewe Iris Tv fra 1951
Loewe Iris Tv fra 1951

Også her var Loewe med i front med TV-modellen Iris. Samtidig med introduktionen af farvefjernsyn præsenterede Loewe sine første farve-tv modeller.

Loewe stereo Tv fra 1981
Loewe stereo Tv fra 1981

I 1981 lancerede Loewe det første stereo-TV i Europa og lanceringen af Art 1 indledte i 1985 en ny epoke for design- og teknologiorienterede TV.

Loewe Art fra 1985
Loewe Art fra 1985

I 1998 introducerede Loewe med Spheros det første Loewe fladskærms TV. I 2005 tog virksomheden det endelige skridt til en position som en af de førende udbydere af fladskærms TV i luksusklassen. Gennembruddet lykkedes med serien Individual: Det første fladskærms D.I.Y. (Design-It-Yourself) TV med individuelle kabinet varianter, placeringsmuligheder og inlay farver (farvede sidestykker). I 2008 introducerede Loewe Connect serien, der med sin connectivity platform forbandt TV med netværksmedier, og åbnede op for en helt ny, digital multimedie TV-tidsalder – med andre ord: fundamentet for det, der i dag betegnes som connected TV eller smart TV.

Loewe Individual 3D anno 2011
Loewe Individual 3D anno 2011

Highlights:

  • 14. december 1930 Manfred von Ardenne overfører for første gang et lysbillede ad elektronisk vej.
  • 28. marts 1931 Patentanmeldelse af fjernsynsanordning med katodestrålerør.
  • 23. april 1931 De første tv-transmissioner sker i overværelse af repræsentanter fra fagpressen.
  • 16. august 1931"New York Times" bekendtgør den første offentlige, fuldt elektroniske tv-transmission på den 8. radioudstilling i Berlin.
  • 21. august 1931 Åbning af den 8. radioudstilling i Berlin og den første offentlige præsentation af det fuldt elektroniske fjernsyn på Loewes messestand. - Loewe pressemeddelelse, red
  • Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

    Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

    Flere nyheder

    Thomson lancerer 100" Google TV til vild startpris i Danmark

    01 May 2025 |

    Nordflix? Kulturministeren vil skabe nordisk alternativ til Netflix

    01 May 2025 |

    'Drømme OLED' med blå PHOLED klar til produktion, siger LG Display

    01 May 2025 |

    Wiz lancerer HDMI Sync Box til stemningslys bag TV'et

    30 Apr 2025 |

    Streaming-kalenderen: Nyt på Netflix i maj

    30 Apr 2025 |

    OLED opfattes som 1,5x lysere end LCD, hævder Samsung Display

    30 Apr 2025 |