Samsung på vej med 3D-Tv med passiv 3D-teknologi
På CES 2011 præsenterede Samsung og RealD en passiv 3D-teknologi kaldet RDZ, der udnytter billige polariserede 3D-briller, men stadig leverer Full HD-billedkvalitet. Samsung meddeler nu, at de vil lancere 23-tommer og 27-tommer PC-skærme og et 55” fladskærms-Tv med den nye 3D-teknologi i 2012.Samsung satser på passiv 3D i 55”
På CES 2011 kunne Samsung og RealD fremvise en interessant 3D-teknologi, som indbygger aktive shutters direkte ind i LCD-panelet. Ved at gøre dette, sikrer Samsung og RealD, at seeren blot behøver de ekstremt billige polariserede 3D-briller, som du kender fra biograferne, men samtidig er 3D-panelet i stand til at skabe 3D-billedkvalitet i Full HD opløsning, fordi der sendes forskellige billeder til hvert øje i fuld opløsning.Samsung og RealD har netop annonceret en licensaftale om at bringe den nye 3D-teknologi på markedet. Det er sket i forbindelse med SID 2011 udstillingen i Los Angeles. Samsung melder, at man vil lancere 23 og 27-tommer PC skærme med denne teknologi i begyndelsen af 2012. Og endnu mere opsigtsvækkende er meldingen om, at Samsung også vil lancere et 55-tommer fladskærms-Tv med den nye 3D-teknologi senere i 2012.
Samsung & RealDs 3D-teknologi bruger billige 3D-briller- "RealD and Samsung's new displays look fantastic and represent the next step in 3D home entertainment," siger James Cameron, skaberen af Avatar og medlem af bestyrelsen i RealD. "Full resolution viewing is key to experiencing 3D as a filmmaker intended, and when combined with the comfort and practicality of RealD 3D cinema glasses, this display technology will set a new standard for 3D in the home." 3D-teknologien adskiller sig fra LGs Cinema 3D-teknologi, som er også baseret på de billige polariserede 3D-briller. Samsung siger, at deres 3D-teknologi kan gengive alle detaljer i Full HD-billeder, fordi de kombinerer aktiv og passiv 3D-teknologi, ved at indbygge aktive shutters i selve Tv’et. Derfor kræves de ikke længere i selve 3D-brillerne, ligesom det er tilfældet i dag med Samsungs 3D-briller. Tilgængeligheden af andre tommestørrelser og detaljer omkring prissætning vil blive annonceret senere. Læs mere om RDZ 3D-teknologien her. Kilde: Samsung, RealD
Samsung 23” PC-monitor med RDZ 3D-teknologi