Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonAsus præsenterer O!Play internet-medieafspiller - FlatpanelsDK

Asus præsenterer O!Play internet-medieafspiller

27 Apr 2011 | Rasmus Larsen |

Asus præsenterer deres O!Play Gallery medieafspiller med streaming funktionalitet og internet-tjenester. O!Play Gallery tilbyder nem tilslutning med iPhone og iPod, USB 3.0, samt understøttelse af 7.1-kanal Dolby TrueHD. Asus beskriver det som et ægte hjemmeunderholdnings-center til video, fotos og musik. 

Se dit iPod og iPhone indhold

O!Play Galleri giver brugerne mulighed for at afspille medieindhold fra en iPod og iPhone i fuld HD på det store stue-TV. Den intuitive fjernbetjening med et indbygget drejehjul gør multimedie-afspilleren nem at anvende, lover Asus.

Asus O!Play
Asus O!Play medieafspiller

En O!Direct-funktion gør det også let at streame video, musik og billeder fra en PC til Tv’et, uden behov for USB-lagerenheder.

Hurtig HD overførsel

Asus O!Play Gallery kan opgraderes med yderligere 3,5” harddiske med SATA 6 Gb/s forbindelse. Brugeren kan tilmed overføre indhold via USB 3.0 fra en PC til medieafspillere. Den nye USB 3.0 standard er op til 10 gange hurtigere end USB-stik i dag (USB 2.0). O!Play Gallery omfatter desuden en såkaldt MyLife-kalenderfunktion, som kan bruges til at organisere billeder og til at oprette fotodagbøger. Disse kan nemt deles med venner og bekendte.

Asus O!Play
Asus O!Play medieafspiller

YouTube og Gracenote

Medieafspilleren giver adgang til en række onlinetjenester såsom YouTube, tusindvis af online Tv-stationer og radio-stationer, Flickr, Picasa og meget mere. Der er også indbygget Gracenote, som giver adgang til data om kunstnere og sange i musikbiblioteket. De mest populære formater understøttes, også ISO-format, i HD-kvalitet. Lyden kan leveres i 7.1-kanal Dolby TrueHD surround, der let integreres med hjemme-surround forstærkeren. Asus O!Play er i handlen fra begyndelsen af maj. Prisen er 1.399 danske kroner.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Sony udsender fix til Dolby Vision og lip-sync problemer

17 Sep 2026 |

Samsung Displays nye M16 OLED rammer 10.000 nits lysstyrke

17 Sep 2026 |

Første certificerede HDMI 2.2 Ultra96-kabler klarer op til 96Gbps

17 Sep 2026 |

Apple TV ligner efterhånden den nye HBO

16 Sep 2026 |

Disney+ mister Google Cast og AirPlay 2 i visse lande

16 Sep 2026 |