Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonVoddler vil ind i fladskærme - FlatpanelsDK

Voddler vil ind i fladskærme

24 Mar 2011 | Rasmus Larsen |

Det svenske firma Voddler, der tilbyder gratis film og serier over nettet, har planer om at rykke ind i fladskærmenes nye Smart TV-tjenester. Det vil betyde gratis storfilm såsom Lord of War samt lejefilm, der typisk starter på 27 kroner.

Voddler vil ind i fladskærmene

Voddler er svensk, men har nu fundet vej til Danmark og har hidtil budt på gratis film på PC'en over nettet, mod at man ser en kort reklameblok forinden. Senest tog Voddler springet over til Apple iPhone og iPad, og svenskerne har nu et ønske om at komme ind i fladskærmene.

Voddler på vej ind i fladskærme
Voddler vil ind i fladskærme


Det er naturligvis en oplagt vej, men da producenternes internet-systemer er så forskellige, kan det blive en udfordring at afgøre hvor man skal starte. Voddler talte på en konference i går og kunne afsløre, at det er noget man arbejder kraftigt på.

Netop producenternes Smart TV fladskærme har platformen til at integrere f.eks. filmudlejning over nettet, men det kræver, at virksomheder såsom Voddler kommer indenfor for at tilbyde indhold til seerne.

Har hentet inspiration fra Bittorrent

Voddler er ikke opbygget som en helt traditionel udlejningsvirksomhed. Selve konceptet minder om amerikanske succesfulde koncepter såsom Amazon Video on Demand eller Vudu, men teknikken bag er ganske unik.

I stedet for at Voddler har opsat en stor dyr serverpark, som skal streame filmene ud til seerne, er der hentet inspiration fra Bittorrent-netværkene. Voddler er – modsat det fleste Bittorrent download sider – fuldt lovligt, men teknikken muliggør en stordriftsfordel, som er svær at overse.

Voddler på vej ind i fladskærme
Voddler vil ind i fladskærme


Ved at skabe et P2P-netværk streamer brugerne film til hinanden mens de ser indholdet. Hvis du eksempelvis har set Gladiator i 15 minutter, vil du have de første 15 minutter gemt på din harddisk i krypteret form. Så længe du ser Gladiator, sender du små bider på nogle få minutter ud til andre seere, der tænder filmen efter dig. Voddler sørger herefter selv for at sammensætte de mange små bider uden det betyder noget for kvaliteten. Det betyder også, at jo flere seere der er, desto billigere bliver det at drive Voddler.

Ingen tidshorisont pt.

Voddler gav ingen konkret dato omkring skridtet ind i fladskærmene, men med den seneste udvidelse til iPhone og iPad, håber vi på, at der snart sker noget.

Indtil da kan du selv se en lang række film helt gratis på www.voddler.com eller prøve via deres iPhone/iPad App.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Tilbudsjagten er opgraderet – kig ind!

28 Oct 2025 |

Oversigt: YouSee pris-stigninger og indholdsændringer i 2026

28 Oct 2025 |

Branchen i opråb: Ureguleret AI er trussel mod dansk kultur

28 Oct 2025 |

Tidligere B&O-designer: Anklager mod Canvas holder ikke

27 Oct 2025 |

Færdig dansk serie fra 2024 endt i streaming-limbo

27 Oct 2025 |

Norlys tv-pakker bliver endnu dyrere i 2026

27 Oct 2025 |