Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonWimbledon Tennis bringes i 3D sammen med Sony - FlatpanelsDK

Wimbledon Tennis bringes i 3D sammen med Sony

09 Mar 2011 | Rasmus Larsen |

Sony leverer 3D-teknologi, så de verdensberømte Wimbledon Lawn Tennis Championships kan blive transmitteret i High Definition 3D.

Wimbledon i 3D

Der bliver skrevet tennis- og broadcasthistorie til sommer, når finalen i Wimbledon-tennisturneringen bliver transmitteret live i High Definition (HD) 3D til en række udvalgte biografer over hele verden. Samtidig vil BBC, der er Wimbledons host broadcaster, tilbyde signalet til interesserede globale broadcastere.

Sony og The All England Lawn Tennis Club offentliggjorde i dag deres officielle partnerskab, der skal bringe Wimbledon i HD 3D til udvalgte biografer rundt om i verden. Det vil give fans den unikke mulighed for at opleve den legendariske turnering på en helt ny måde, hvor de også oplever spændingen og atmosfæren i den berømte Centre Court.

Wimbledon optages i 3D
Wimbledon optages i 3D


Sony vil producere mændenes semifinaler og finale samt kvinders finale i High Definition 3D i sin egenskab af officiel leverandør til Wimbledon Lawn Tennis Championships. Signalet vil blive tilbudt til interesserede 3D-biografkæder i hele verden af Sony i samarbejde med SuperVision Media og deres partnere.

3D-produktionen vil også blive tilbudt til de interesserede globale broadcastere, der er begyndt at transmittere i 3D. Herudover vil man forsøge at distribuere 3D-tennis ad andre kanaler til et bredere publikum i fremtiden.

Sony er unikt placeret med ekspertise i både at optage og broadcaste HD og 3D. I biograferne og på 3D TV vil man kunne viderebringe atmosfæren fra Wimbledon til et større publikum end nogensinde før, hvor hver forhånd, smash og flugter i 3D ganske sikkert vil blive værdsat af tilskuerne.

French Open i Paris blev i 2010 også optaget i 3D. Læs mere om vores oplevelser bag kulisserne i denne artikel.

Sony pressemeddelelse, red

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

'Avatar: Fire and Ash' igen skabt i 3D og 48fps HFR – hvordan skal du se den?

16 Dec 2025 |

Regeringen udsætter kontroversielt VPN-forbud

16 Dec 2025 |

LG præsenterer sine første 'Micro RGB' LCD TV

16 Dec 2025 |

Apple TV åbner for bruger- og børneprofiler uden Apple-konto

15 Dec 2025 |

Flere 720Hz RGB Tandem OLED-monitorer annonceret

15 Dec 2025 |