Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSharp fremviser gigantisk skærm-terning - FlatpanelsDK

Sharp fremviser gigantisk skærm-terning

01 Feb 2011 | Rasmus Larsen |

Hvis du er i Amsterdam for tiden, bør du kigge forbi ISE-udstillingen og Sharps stand. Sharp har nemlig sat en imponerende præsentation op, baseret på Sharps PN-V601 serie af skærme med ultratynde rammer. Vha. 64 tres-tommer skærme, monteret i en gigantisk ”terning”, kan Sharp skabe et autentisk tredimensionelt rum, hvor tilskuerne kan opleve blandt andet billeder fra det ydre rum.

Sharp skærm-terning

Sharp deltager ved dette års ISE-fagmesse og vil med stor sandsynlighed skabe en del opmærksomhed. Ved at sammensætte skærme med ekstremt smalle rammer, vil de 64 Sharp PN-V601 paneler skabe en verden af visuelle indtryk, når man træder indenfor. Se et billede af Sharps skærm-terning nedenfor.

Sharps skærm-terning
Sharps skærm-terning

- ”Med tynde samlinger på blot 6,5 mm, giver 60-tommer LCD-skærmene optimale betingelser for en høj kvalitet ved videoinstallationer. Med en lysstyrke på 700 cd/m2 og fuld LED-bagbelysning, sikrer skærmene også knivskarpe billeder med levende farver. De kan installeres i både liggende og stående format”, forklarer Peter Heins fra Sharp. Sharp vil også vise en række andre nye skærmteknologier frem på ISE 2011 udstillingen, herunder en 60-tommer skærm med touch-funktion. Indtil videre er skærmene tiltænkt professionelt brug, men vi får forhåbentlig snart Sharp fladskærms-Tv med ekstremt tynde rammer at se på forbrugermarkedet. - Kilde: Sharp

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Apple TV åbner for bruger- og børneprofiler uden Apple-konto

15 Dec 2025 |

Flere 720Hz RGB Tandem OLED-monitorer annonceret

15 Dec 2025 |

'Brødrene Løvehjerte'-serie af Thomas Vinterberg lander på Apple TV

12 Dec 2025 |

Regeringen vil gøre VPN ulovligt til streaming

11 Dec 2025 |