Panasonic har på CES 2011 introduceret deres fire nye Blu-ray afspillere med nyt design og en række nye funktioner, såsom Internet, 2D-til-3D-konvertering og styring vha. Apple iPhone. Byd DMP-BDT310, DMP-BDT210, DMP-BDT110 og BMP-BD75 velkommen.
Panasonic DMP-BDT310, DMP-BDT210, DMP-BDT110 og BMP-BD75
Panasonics nye 2011 Blu-ray afspillere er blevet slankere, mindre og pænere, men er alligevel proppet med masser af teknologi. Afspillerne starter også op på ganske få sekunder.

Panasonic DMP-BDT310
Topmodellen hedder DMP-BDT310 og klarer naturligvis 2D Blu-ray, 3D Blu-ray, DVD, CD og en lang række andre skiver. Med BDT310 afspilleren har Panasonic desuden fokuseret på at forbedre lydgengivelsen, samtidig med, at de tilbyder masser af indstillingsmuligheder for netop lyden.
DMP-BDT110, DMPBDT210 og DMP-BDT310 byder alle på 2D-til-3D konvertering samt styring vha. Apple iPhone. Herudover kan der nævnes Panasonics Viera Cast internetsystem med Skype-understøttelse.

Panasonic DMP-BDT110
Den mindste model BMP-BD75 er en mere traditionel afspiller, og selvom den - ligesom de større modeller - har en SD-kortlæser samt USB-indgang og DLNA med understøttelse af MKV, klarer den ikke afspilning af 3D.
Se forskellene på de fire nye afspillere på Panasonics hjemmeside her.
Priser og tilgængelighed
Afspillerne forventes af lande i første eller andet kvartal af 2011, men priserne kendes endnu ikke.