Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSony lancerer BDP-S780 og 3 andre Blu-ray afspiller - FlatpanelsDK

Sony lancerer BDP-S780 og 3 andre Blu-ray afspiller

11 Jan 2011 | Rasmus Larsen |

Sony har præsenteret deres 4 nye Blu-ray afspillere i Las Vegas og topmodellen hedder i år BDP-S780. Sony satser indenfor 3D og internet, når de nye modeller lander på markedet i foråret 2011.

Sony BDP-S780, BDP-S580, BDP-S480 og BDP-S380

Sony har præsenteret 4 nye Blu-ray afspillere, og modsat Samsungs nye Blu-ray afspillere, satser Sony på et mere traditionelt Hi-fi design.

BDP-S780
Sony BDP-S780


Topmodellen skal i år hedde BDP-S780 og kommer naturligvis med både 2D og 3D-afspilning. Afspilleren kan også konvertere 2D til 3D og har desuden Super Bit Mapping og Chroma farveprocessorer, der skal sikrer endnu bedre farvegengivelse og højere detaljegrad, ifølge Sony.

BDP-S780 tager internettet i sin favn. Den amerikanske udgave af modellen har adgang til en lang række internet-tjenester, herunder også Sonys nye Qriocity video-on-demand service. Det danske udvalg af internet-tjenester bliver nok mere beskedent, men vi kan med stor sandsynlighed se frem til TV2 Spuknik-tjenesten. Der er også integreret DLNA, så brugere kan streame musik, billeder og film til afspillere fra anden enheder i hjemmet.

BDP-S580
Sony BDP-S580


De to mindre BDP-S580 og BDP-S480 kommer også med 3D-afspilning og DLNA, mens BDP-S380 udelader dette, og blot fungerer som typisk Blu-ray afspiller. Der nævnes også USB-indgang for alle modellerne, så USB-nøgler kan tilsluttes.

Quick-start mode og Bravia Internet Video nævnes endeligt for samtlige modeller. Fra og med BDP-S480 kan afspillerne også styres via. iPhone og Android smartphones.

Pris og tilgængelighed

Sony BDP-S780 bliver tilgængelig i april 2011. Den amerikanske pris angives til 250 US dollars. Sonys tre mindre afspillere, BDP-S580, BDP-S480 og BDP-S380 lander i marts 2011 til hhv. 200, 180 og 150 US dollars.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

HDR10+ Advanced får streaming-premiere før Dolby Vision 2

14 Aug 2026 |

Ny milliardaftale slipper 'The Walking Dead' fri på dansk Netflix

14 Aug 2026 |

Guide: Hvad er RGB LED og hvilke TV-skærme har det?

13 Aug 2026 |

Biografmarkedet på retræte i Europa

12 Aug 2026 |

Dit liv som tv-kunde de næste fem år

11 Aug 2026 |

Nyt billigere 2-lags OLED-panel med bedre farver udviklet af LG Display

10 Aug 2026 |