Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSamsung & RealD udvikler ny 3D-teknologi kaldet RDZ - FlatpanelsDK

Samsung & RealD udvikler ny 3D-teknologi kaldet RDZ

05 Jan 2011 | Rasmus Larsen |

Samsung og RealD har sammen udviklet en ny 3D-teknologi, der kombinerer fordelene ved det passive 3D-system med billige 3D-briller og det aktive 3D-system med Full HD-opløsning. Den nye teknologi hedder RDZ og vil blive demonstreret på CES 2011.

FlatpanelsDK følger i disse dage CES 2011, hvor alle producenterne præsenterer deres nye 2011 fladskærme og produkter. Læs mere om alle nyhederne fra bl.a. Sony, Samsung, Sharp, LG og Panasonic her: CES 2011 Tema


RDZ 3D-teknologi

Der findes i dag to overordnede 3D-teknologier: Det aktive 3D-system, som alle 3DTV fra 2010 udnytter, samt det passive 3D-system, som biografer og nogle af de nye 2011 modeller udnytter.

Samsung & RealD RDZ 3D teknologi
Samsung & RealDs RDZ 3D teknologi


Det passive 3D-system har fordele såsom meget billige 3D-briller uden flimren eller batterier, men ulemper såsom, at opløsningen halveres, når der ses 3D. Det aktive 3D-system har fuld opløsning, men kræver dyre og tunge 3D-briller. Men hvad nu hvis disse to teknologier kunne kombineres, så man fik alle fordelene?

Det er præcis, hvad Samsung og RealD har gjort med den nye RDZ-teknologi. Ved at flytte de aktive shutteree, der i dag sidder i de aktive 3D-briller hen i selve Tv-panelet, der derved åbner og lukker skiftevis for højre og venstre øje, kan man undgå de dyre 3D-briller og i stedet udnytte de billige 3D-briller som kendes fra f.eks. biograferne. Og fordi selve skærmen nu skiftevis lukker og åbner for hvert øje, halveres opløsningen ikke.
Andre nye 3DTV såsom LG LW6500 er baseret på en ren passiv 3D-teknologi, hvorfor opløsningen i 3D-billedet også halveres.

RealD købte RDZ-teknologien af ZScreen sidste år, og de første prototyper med Samsung som partner er nu klar til at se dagens lys i Las Vegas. Ud fra pressemeddelelsen tyder det imidlertid ikke på, at Samsung har konkrete fladskærme med RDZ-teknologi klar til salg i 2011. Vi bliver klogere om et par dage.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Hvorfor Apples 3D-format er bedre end 3D Blu-ray

29 Oct 2025 |

Tilbudsjagten er opgraderet – kig ind!

28 Oct 2025 |

Oversigt: YouSee pris-stigninger og indholdsændringer i 2026

28 Oct 2025 |

Branchen i opråb: Ureguleret AI er trussel mod dansk kultur

28 Oct 2025 |

Tidligere B&O-designer: Anklager mod Canvas holder ikke

27 Oct 2025 |

Færdig dansk serie fra 2024 endt i streaming-limbo

27 Oct 2025 |