Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonFørste 21:9 TV som ikke er fra Philips - FlatpanelsDK

Første 21:9 TV som ikke er fra Philips

04 Jan 2011 | Rasmus Larsen |

Philips lancerede i 2009 det første 21:9 Tv og i 2010 fulgte de op med et 21:9 Tv med 3D. Nu lancerer amerikanske Vizio to 21:9 fladskærme i henholdsvis 50 og 58 tommer.

FlatpanelsDK følger i disse dage CES 2011, hvor alle producenterne præsenterer deres nye 2011 fladskærme og produkter. Læs mere om alle nyhederne fra bl.a. Sony, Samsung, Sharp, LG og Panasonic her: CES 2011 Tema

Vizio satser også på 21:9 Tv

Philips tror på det ekstra brede 21:9 format, der passer til biograffilm. Det gør den amerikanske producent af fladskærme, Vizio, tilsyneladende også. Vizio har netop annonceret to nye 21:9 Tv.

Vizio 21:9 TV
Vizio 21:9 TV, kilde: Engadget.com

Vizio præsenterede faktisk et 21:9 Tv på sidste års CES 2010 udstilling, men Tv’et nåede aldrig på markedet. De to nye modeller er tiltænkt en snarlig lancering og de kommer med 3D, Internet Apps, en opløsning på 2560x1080 pixels og et Bluetooth tastatur. Vizio sælges ikke i Europa, men er en af de allerstørste producenter af fladskærme i USA og topper i visse måneder salgslisterne over Samsung, Sony og LG. Derfor er Vizio også toneangivende på det amerikanske marked, og med lanceringen af de to nye 21:9 fladskærme, giver Vizio for første gang amerikanerne mulighed for at få 21:9-formatet hjem i stuerne. Philips sælger nemlig ikke deres populære Europæiske fladskærme på den anden side af Atlanten. Det angives ikke hvem der producerer panelet i de nye Vizio Tv, men et kvalificeret bud er taiwanske AU Optronics (AUO), der tidligere har fremvist et 58” LCD-panel, med henblik på salg til producenter af fladskærme. Med mindre Vizio og AUO har underskrevet en eksklusiv-aftale, kan det betyde, at vi inden længe ser 21:9 fladskærme fra andre producenter.
Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Thomson lancerer 100" Google TV til vild startpris i Danmark

01 May 2025 |

Nordflix? Kulturministeren vil skabe nordisk alternativ til Netflix

01 May 2025 |

'Drømme OLED' med blå PHOLED klar til produktion, siger LG Display

01 May 2025 |

Wiz lancerer HDMI Sync Box til stemningslys bag TV'et

30 Apr 2025 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Netflix i maj

30 Apr 2025 |

OLED opfattes som 1,5x lysere end LCD, hævder Samsung Display

30 Apr 2025 |