Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSamsungs 9-serie har LED, 3D & asymmetrisk design - FlatpanelsDK

Samsungs 9-serie har LED, 3D & asymmetrisk design

04 Jan 2011 | Rasmus Larsen |

Samsung har frigivet billeder af deres nye 9-serie med LED og 3D, som vil blive afsløret på CES 2011 i Las Vegas om få dage. Den nye 9-serie har et bemærkelsesværdigt asymmetrisk design. Opdatering: Samsung har nu bekræftet, at denne model er en PC-monitor, og ikke et Tv.

FlatpanelsDK følger i disse dage CES 2011, hvor alle producenterne præsenterer deres nye 2011 fladskærme og produkter. Læs mere om alle nyhederne fra bl.a. Sony, Samsung, Sharp, LG og Panasonic her: CES 2011 Tema


Samsung 9-serie med asymmetrisk design

Vi forventede, at Samsung ville trække et nyt og spændende design op af hatten og vi forventede en efterfølger til den nuværende 9-serie – vi var dog ikke forberedte på, at det nye design skulle være så spektakulært og anderledes.

Samsungs nye 9 serie med asymmetrisk design
Samsungs nye 9-serie med asymmetrisk design


Samsung har netop frigivet disse billeder af deres nye 9-serie, som med al sandsynlighed skal hedde D955 eller D9005 i Danmark, når det rammer butikkerne senere på året. Den nye 9-serie har blandt andet LED-backlight (formentlig Edge LED) og 3D.

Samsungs nye 9 serie med asymmetrisk design
Samsungs nye 9-serie med asymmetrisk design


Designet er både spektakulært og anderledes. Den buede bund på skærmens ramme og metal-foden skaber et asymmetrisk design. Samlingen mellem foden og rammen giver også brugeren mulighed for at vippe skærmen bagover.

Samsungs nye 9 serie med asymmetrisk design
Samsungs nye 9-serie med asymmetrisk design


Samsung har ikke afsløret detaljer eller specifikationer endnu, og heller ikke angivet om der er tale om en egentlig TV-skærm eller en kombineret PC og TV-skærm. Vi får yderligere information omkring den nye 9-serie og Samsungs andre 2011 fladskærms-Tv meget snart. Kig med på forsiden løbende.

Hvad synes du om Samsungs nye design?

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

LGs 2024 OLED TV nu i handlen i Danmark

14 Jun 2024 |

Hisense tilslutter sig igen 8K-alliancen

14 Jun 2024 |

Der hamstres storskærme før en stor sportssommer

13 Jun 2024 |

Første 8K 3D-kamera til Apples Immersive Video-format afsløret

13 Jun 2024 |

Streamingtjenesten Max har nu tv-kanaler inkl. Kanal 5

12 Jun 2024 |

Ingen danske biografer kan vise 'Inderst inde 2' som Pixar ønsker

12 Jun 2024 |