Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonFujitsus 3 nye skærme med IPS-panel & LED - FlatpanelsDK

Fujitsus 3 nye skærme med IPS-panel & LED

29 Dec 2010 | Rasmus Larsen |

Fujitsu har introduceret en ny linje af PC-skærme kaldet P-Line. Den højtydene IPS-panelteknologi sikrer præcis billedkvalitet og en LED-baggrundsbelysning sikrer et lavt strømforbrug. De tre nye modeller kommer i 27, 24 og 23 tommer og kaldes P27T-6, P24W-6 og P23T-6.

Den nye skærmgeneration fra Fujitsu

Fujitsu fuldfører nu overgangen til LED-baggrundsbelysning for deres professionelle skærme med IPS-paneler i tre nye modeller fra 23 til 27 tommer.

Fujitsu P27T-6
Fujitsu P27T-6

P-Line skærmene sikrer, at der altid findes en komfortabel og sund ergonomisk arbejdsstilling takket være den fleksible højdejusterbare fod, der også kan dreje, tiltes og sættes i pivot. Skærmene tilsluttes med DVI, HDMI (2 indgange), DisplayPort eller analog D-SUB (VGA). Der er yderligere en 4-ports USB-hub integreret.

Energibesparende

LED-baggrundsbelysningen bidrager til at sænke strømforbruget markant. Blandt Fujitsus energibesparende løsninger finder man et stand-by forbrug på 0-watt i slukket tilstand, en Eco-indstilling samt automatisk lysstyrkeregulering, der regulerer lyset i forhold til omgivelserne.

Fujitsu P24W-6
Fujitsu P24W-6

Af andre specifikationer kan nævnes IPS-panel, 6 ms (g2g) responstid, 1000:1 kontrastforhold, 178/178 betragtningsvinkler, 12-bit intern farvebehandling og mulighed for bredt farverum på 102 % af NTSC. 27” P27T-6 har en opløsning på 2560x1440, 24” P24W-6 har en opløsning på 1920x1200 og 23” P23T-6 har en opløsning på 1920x1080. Fujitsus tre nye modeller med IPS-paneler er så småt i handlen nu. Se priser på 27” P27T-6 her, 24” P24W-6 her og 23” P23T-6 her.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Netflix udskyder endnu en storfilm for at give biografpremiere

22 May 2026 |

Første Chromecast begynder at fejle hos brugerne

22 May 2026 |

Oversigt: TCL 2026 TV-skærme

21 May 2026 |

LG introducerer første 1000Hz 1080p monitor

21 May 2026 |

Google TV klargøres til LG-agtig pege-fjernbetjening – hvorfor?

20 May 2026 |

TV 2 Play-kunder kan nu tilkøbe Disney+ og Apple TV med rabat

20 May 2026 |