Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonFakta og baggrundsviden om Viasat 3D - FlatpanelsDK

Fakta og baggrundsviden om Viasat 3D

16 Dec 2010 | Rasmus Larsen |

Viasat har i dag annonceret, at de som den første Tv-distributør lancerer 3D. Det gøres vha. en on-demand tjeneste, hvor der skal være mulighed for at se sport såsom Champions League samt film. Her er fakta og baggrundsviden omkring Viasats nye 3D-satsning, ifølge Viasat selv.

Hvorfor vælger Viasat at sende 3D?

Viasat vil gerne opleves som en distributør, der hele tiden tilfører kunderne ny værdi i forhold til deres TV-produkter. De skal føle, at de med satellit-TV og et abonnement fra Viasat får det bedste indhold og de største oplevelser, og at de næsten har uanede muligheder på platformen. 3D er den ultimative test på dette. Mange har allerede været i biografen og ladet sig overrumple af den fantastiske 3D oplevelse. Nogle har allerede investeret i 3D fladskærme, men indholdet har ladet vente på sig, og mange har spået, at der vil gå en rum tid, før seerne ville få 3D som en del af deres TV-abonnement. Men det passer ikke, for nu går Viasat i luften med en 3D tjeneste.


Viasat lancerer nu 3D

Viasat bliver dermed den første TV-distributør i Danmark, som lancerer 3D til de danske TV- seere. Den tilbydes til alle Viasats både nuværende og kommende kunder. Her i starten får kunderne med det rigtige udstyr og abonnement adgang til film og inden for kort tid også sport. Der er ikke uanede mængder af indhold produceret i 3D, men flere og flere producenter af både film, sport og serier har fokus på, at det skal være tilfældet fremover. Det betyder, at Viasat hele tiden vil sørge for at udbygge sit indhold og tilbud til kunderne.

Hvad kræver det at få adgang til Viasats indhold i 3D?

Det kræver naturligvis en 3D skærm med tilhørende briller. Dertil kommer et abonnement på Stor Danmarks-pakke. Kunderne skal tilsvarende have en boks og som minimum en 2 Mbit internetopkobling og et VOD-abonnement, hvis de ønsker at se 3D film.


Viasat TV-boks kræves for at modtage 3D

Leje af film kræver også, at boksen har en harddiskoptager. Det koster 59 kr. at se en film i 3D. Det sportsindhold, som kommer inden for kort tid, kræver ikke en boks med harddiskoptager, og kunden kan se indholdet uden beregning. Viasat 3D virker på alle producenternes 3D-fladskærme.

Hvilket indhold har Viasat i 3D på nuværende tidspunkt?

I første omgang vil Viasats nye tjeneste tilbyde kunderne både live sport og film. SPORT: Viasat kommer til at vise kampe fra knock out fasen af den igangværende sæson af Champions League. Der bliver tidligst taget stilling til hvilke kampe, der kommer i 3D, efter lodtrækningen d. 17. december. Det er dog helt sikkert, at FCK’s hjemmekamp i 1/8–finalen vil blive produceret i 3D og vist til kunderne. FILM: Der vil være ca. 13 titler tilgængelig fra lanceringen af Viasats nye 3D tjeneste. Følgende er nogle af de film, som kunderne fra i dag kan købe adgang til, hvis de har en TV-boks med harddisk og det rigtige abonnement samt 3D udstyr.
  • ”Det regner med frikadeller”
  • ”Street Dance 3”
  • ”My bloody Valentine” De resterende film kommer på i løbet af de næste par dage. Viasat vil hele tiden udbygge sit 3D indhold.

    Hvordan sender Viasat i 3D?

    Viasat sender indhold fra 3D tjenesten som enten on demand eller live stream. Alle film ligger som on demand, og alt sport vil være tilgængelig som live stream. Signalet sendes ud som følgende format: 1080i @ 50Hz Side-by-Side.


    Viasat anvender side-by-side 3D-metoden, som afviger fra den 3D Blu-ray anvender

    Side by side (SbS) formatet betyder, at signalet sendes ud, hvor billedet til hvert øje ligger ved siden af hinanden. Når fladskærmen modtager signalet, tager den først den ene side (eksempelvis venstre) og opskalerer det, så det passer til hele skærmens størrelse. Derefter tages højre side. Billederne kommer derefter til at ligge efter hinanden. DVB 3D-TV kan vise følgende formater:
  • 1080i @ 50Hz Side-by-Side (BRUGES AF VIASAT)
  • 720p @ 50Hz Side-by-Side
  • 720p @ 59.94 / 60 Hz Side-by-Side
  • 1080p @ 23.97 / 24 Hz Side-by-Side
  • 1080i @ 59.94 / 60 Hz Side-by-Side Når Viasat sender signalet ud som side by side, skal kunden vælge dette format på sin 3D fladskærm.

    Samarbejdspartnere:

    Lancering af Viasats 3D tjeneste sker i samarbejde med fladskærmsproducenten Samsung. Når Viasat i løbet af foråret 2011 starter med udsendelse af 3D live, foretages dette sammen med SES-ASTRA, der er en af Europas førende virksomheder inden for levering af satellittjenester. De betjener 16 satellitter, som dækker Europa og Afrika. Kilde: Viasat pressemeddelelse, red
  • Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

    Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

    Flere nyheder

    LGs 2024 OLED TV nu i handlen i Danmark

    14 Jun 2024 |

    Hisense tilslutter sig igen 8K-alliancen

    14 Jun 2024 |

    Der hamstres storskærme før en stor sportssommer

    13 Jun 2024 |

    Første 8K 3D-kamera til Apples Immersive Video-format afsløret

    13 Jun 2024 |

    Streamingtjenesten Max har nu tv-kanaler inkl. Kanal 5

    12 Jun 2024 |

    Ingen danske biografer kan vise 'Inderst inde 2' som Pixar ønsker

    12 Jun 2024 |