Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonPanasonic ZT30 er ny topmodel – rygte - FlatpanelsDK

Panasonic ZT30 er ny topmodel – rygte

26 Nov 2010 | Rasmus Larsen |

2011 nærmer sig med hastige skridt og det nye år skydes altid i gang med CES-udstillingen i Las Vegas, hvor producenterne præsenterer deres nye 2011-produkter. Nu er de første rygter sat i gang omkring en ny topmodel fra Panasonic, der angiveligt skal hedde ZT30, have KURO-teknologi og vise 3D.

Flatpanels kører i denne uge et stort HDTV-tema. I denne uge bringer vi nyheder, tests og artikler omkring HDTV og kigger nærmere på mulighederne der findes for HDTV på det danske marked, samt tester de danske Tv-udbyderes billedkvalitet. Følg vores store HDTV Tema her.


Panasonic ZT30

Panasonic har stadig deres Z1 / Z11-model på markedet, der er et tyndt plasma-Tv med ekstern medieboks. Modellen kan dog dateres helt tilbage til 2009 og falder derfor lidt udenfor 2010 porteføljen. Nu planlægger Panasonic angiveligt at lancere et nyt flagskib, der skal tage over, hvor Z11 slipper. Modellen skal hedde ZT30 (formentlig ZT35 i USA).

Panasonic Z11
Panasonic Z11 – dette er ikke den nye ZT30


Der forelægger endnu meget få detaljer omkring Panasonic ZT30, men den skal angiveligt have elementer fra Pioneers KURO-teknologi, som Panasonic overtog efter Pioneer valgte at trække sig fra Tv-markedet. ZT30 modellen vil kunne vise 3D og der spekuleres i, at ZT30 vil være blandt de første modeller til at kunne modtage trådløst 3D.

Z’et i modelnavnet refererer til Z-serien, som siden 2009 har været Panasonics flagskib. T’et i modelnavnet refererer til 3D, ligesom på GT20 og VT20 modellerne. Tallet 30 refererer til, at ZT30 hører til 2011-modelprogrammet (10 er 2009, 20 er 2010).

Panasonic ZT30 blev også nævnt på det lækkede dokument, der afslørede flere Panasonic fladskærms-modeller tilbage i foråret 2010. Her blev også"GT20-modellen" nævnt, der senere blev lanceret på IFA 2010 udstillingen i september.

Der er intet officielt omkring ZT30 fra Panasonic selv på nuværende tidspunkt, men jeg er sikker på, at vi bliver klogere på CES 2011 udstillingen i Las Vegas, der starter d. 6. januar 2011. En udstilling som FlatpanelsDK naturligvis følger tæt igen i år.

Kilde: AudioVideo HD og FullHD.gr

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Hvorfor Apples 3D-format er bedre end 3D Blu-ray

29 Oct 2025 |

Tilbudsjagten er opgraderet – kig ind!

28 Oct 2025 |

Oversigt: YouSee pris-stigninger og indholdsændringer i 2026

28 Oct 2025 |

Branchen i opråb: Ureguleret AI er trussel mod dansk kultur

28 Oct 2025 |

Tidligere B&O-designer: Anklager mod Canvas holder ikke

27 Oct 2025 |

Færdig dansk serie fra 2024 endt i streaming-limbo

27 Oct 2025 |