Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonDiscovery klar med nordisk 3D-kanal i 2011 - FlatpanelsDK

Discovery klar med nordisk 3D-kanal i 2011

26 Nov 2010 | Rasmus Larsen |

Du kender Discovery for deres mange dokumentarer og flotte optagelser. I 2011 skal Discoverys programmer også bringes i 3D på en dedikeret 3D-kanal i Norden.

Flatpanels kører i denne uge et stort HDTV-tema. I denne uge bringer vi nyheder, tests og artikler omkring HDTV og kigger nærmere på mulighederne der findes for HDTV på det danske marked, samt tester de danske Tv-udbyderes billedkvalitet. Følg vores store HDTV Tema her.

Discovery 3D-kanal

Discovery findes allerede i en HD-variant og nu kommer en 3D-kanal. Kanalen lanceres i 2011 i USA og følger senere i 2011 i de nordiske lander, melder Discovery til siden Mediawatch.dk. 3D-udsendelserne skal blandt andet produceres i samarbejde med Sony og IMAX.

Discoverys fantastiske naturprogrammer kan snart ses i 3D
Discoverys fantastiske naturprogrammer kan snart ses i 3D

Kanalen vil blive testkørt i USA indledningsvis. - “Kanalen bliver en realitet i USA i 2011 og den kommer til at sende 24 timer i døgnet og kun i 100 % 3D kvalitet,” udtaler Jan Andreassen til Mediawatch.dk. Det forventes, at 3D-kanalen vil blive sendt i det format, der kaldes side-by-side. I praksis betyder det, at billederne til henholdsvis højre og venstre øje ligger side-om-side og det er herefter fladskærmens opgave at klippe de to billeder sammen, så de vises skiftevis til højre og venstre øje. Side-by-side-teknikken betyder også, at nuværende Tv-bokse med mpeg4 vil kunne modtage 3D-kanalen, men dog at opløsningen reduceres. Den nordiske Discovery 3D-kanal vil ikke sende 24 timer i døgnet fra start, ligesom det ikke er endeligt fastlagt på hvilket tidspunkt i 2011 den går i luften. I norden vil kanalen primært blive drevet af større events og spændende Tv-begivenheder, som skal bringes i 3D, melder Discovery. Vi følger naturligvis op på Discoverys planer i løbet af 2011. Kilde: Mediawatch

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Hvorfor Apples 3D-format er bedre end 3D Blu-ray

29 Oct 2025 |

Tilbudsjagten er opgraderet – kig ind!

28 Oct 2025 |

Oversigt: YouSee pris-stigninger og indholdsændringer i 2026

28 Oct 2025 |

Branchen i opråb: Ureguleret AI er trussel mod dansk kultur

28 Oct 2025 |

Tidligere B&O-designer: Anklager mod Canvas holder ikke

27 Oct 2025 |

Færdig dansk serie fra 2024 endt i streaming-limbo

27 Oct 2025 |