Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonHiFi & Surround 2010 udstillingen - FlatpanelsDK

HiFi & Surround 2010 udstillingen

11 Nov 2010 | Rasmus Larsen |

Lørdag den 20. november og søndag den 21. november slår Danish High End Society dørene op til den store HiFi & Surround udstilling i København. Du kan også deltage og får derved en unik mulighed for at opleve lyd og Tv-produkter på helt tæt hånd og samlet på ét sted.

HiFi & Surround 2010 udstillingen

HiFi & Surround er idag den eneste udstilling i Danmark, hvor man fastholder et fokus på HiFi & Surround. Samtidig er faciliteterne på HiFi & Surround så gode som det nu engang er muligt, idet seriøs demo af lyd og billede foregår i lukkede rum istedet for i en stor messehal. Det giver nogle helt fantastiske muligheder for seriøse demonstrationer af HiFi & Surround, og flertallet af branchens seriøse leverandører meldt deres ankomst til årets udstilling.

Sidste år var der besøgsrekord
Sidste år var der besøgsrekord

Udstillingen, som hvert år tiltrækker mange tusinde interesserede i alle aldre, fokuserer på underholdningselektronik fra mellemprisklassen og opefter – og det helt kostbare grej stjæler sædvanligvis billedet. Thomas Sillesen fra Danish High End Society, der arrangerer messen, understreger dog, at målgruppen både er den almindelige forbruger og entusiasterne. - ”Et af vore primære mål er at introducere den brede befolkning til de oplevelser, man får med udstyr af høj kvalitet. Så HiFi & Surround besøges både af entusiasten, der har investeret flere hundrede tusinde i sit anlæg, og hr. og fru Jensen, der overvejer at bruge lidt ekstra på en hjemmebiograf af god kvalitet i stedet for at købe anlægget i et supermarked”. Arrangøren fortæller, at alle segmenter er repræsenteret bortset fra det allerbilligste, og siger: – ”Vi lægger stor vægt på at præsentere prisrimelige systemer og enkeltprodukter, der byder på en god oplevelse. Forbrugerne kræver i stigende grad kvalitet – se bare på markedet for fødevarer og vin. På samme måde er der voksende interesse for alternativer til de masseproducerede lyd- og billedprodukter, der har holdt deres indtog i hjemmene i de seneste 20 år” Musik og billede oplevelser er jo helt naturligt en del af enhvers dagligdag. Branchens udstillere vil vise dig ikke kun det absolut bedste, men også det bedste til prisen. HiFi & Surround vil gøre sit bedste for at vise dig, at i en overfladisk verden, findes der stadig produkter der kan give dig dybe og ægte oplevelser.

Arrangør Thomas Densen i snak med besøgende
Arrangør Thomas Densen i snak med besøgende

Det allerbedste er dog nok at udstillingen er en fremragende chance for en uformel samtale med en stor mængde af branchens folk. Man kan få gode råd om f.eks opgraderinger, høre det nyeste, aftale special demoer senere, eller få et godt råd om hvordan man får mest muligt ud af et produkt man allerede ejer. Alt sammen i en afslappet og uformel stemning, hvor den fælles passion for HiFi, surround, musik og film er i højsædet. Den danske højttalerproducent Dynaudio, der bl.a. er kendt for at levere autohøjttalere til udvalgte modeller fra Volvo og VW, har igennem en årrække været blandt udstillerne på messen. Der udstilles blandt andet flere sæt high-end højttalere i prisklassen mellem 350.000 og 400.000 kr. Der vil også være fokus på andre lyd og billedprodukter fra en lang række producenter.

Praktisk information

Hvornår: 20. og 21. november på Scandic Hotel, Vestre Søgade i København (overfor planetariet). Åbningstider: Lørdag kl. 11-18 og søndag kl. 11-17. Entre: 100 kr. inklusiv fri garderobe Tag et smut forbi og kig på de mange udstillede produkter og løsninger. For mere information se www.hifisurround.dk. Samtidig kan man også løbende læse mere på Facebook, hvor der er info her.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

LGs 2024 OLED TV nu i handlen i Danmark

14 Jun 2024 |

Hisense tilslutter sig igen 8K-alliancen

14 Jun 2024 |

Der hamstres storskærme før en stor sportssommer

13 Jun 2024 |

Første 8K 3D-kamera til Apples Immersive Video-format afsløret

13 Jun 2024 |

Streamingtjenesten Max har nu tv-kanaler inkl. Kanal 5

12 Jun 2024 |

Ingen danske biografer kan vise 'Inderst inde 2' som Pixar ønsker

12 Jun 2024 |