Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonAUO gør klar til produktion af OLED-paneler - FlatpanelsDK

AUO gør klar til produktion af OLED-paneler

03 Nov 2010 | Rasmus Larsen |

Samsung og LG er allerede engageret i OLED-skærmteknologien og er begge ved at opføre fabrikker til produktion af OLED-paneler. Nu melder den store taiwanske skærmproducent, AUO, sig også ind i OLED-markedet. De vil have deres første masseproduktionsanlæg af OLED-paneler klar i første halvdel af 2011.

AUO klar fra 2011

AUO producerer i dag LCD-paneler i stor stil. De laver ikke selv slutprodukter som PC-skærme eller fladskærms-Tv, men sælger LCD-paneler til mange af de store Tv-producenter. Og nu vil AUO også med på OLED-vognen. AUO meldte sig ellers ud af OLED-produktionen i forbindelse med finanskrisens pga. ”økonomiske årsager”. Nu ser det dog ud til, at de er kommet på andre tanker. AUO melder officielt ud, at de vil have deres første masseproduktionsanlæg til OLED-paneler klar i første halvdel af 2011 – og måske endda i første kvartal af 2011.

AUO 14 tommer OLED-TV
AUO har tidligere demonstreret dette 14” OLED-TV

Det bliver en såkaldt 3,5G (3,5. generation) fabrik, som er optimeret til produktionen af små OLED-paneler til håndholdte enheder, såsom mobiltelefoner og video-afspillere. En 3,5G-fabrik kan ikke producere OLED-paneler til fladskærms-Tv til konkurrencedygtige priser. Samtidig indikerer Paul Peng, ansvarlig for Display Business Operation ved AUO, at man pt. overvejer at omdanne en af de nuværende 4,5G (4,5. generation) LCD-produktionslinjer til en OLED-produktionslinje. På en 4,5G-fabrik kan der produceres noget større OLED-paneler til lavere priser, og det åbner op for produktionen af OLED-skærme i større formater. Både Samsung og LG planlægger pt. at opføre 5,5G OLED-fabrikker. I dag produceres størstedelen af LCD-TV i formater over 37 tommer på 8-9G fabrikker. Læs mere om OLED-teknologien i vores store OLED Tema her.
Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Oversigt: TCL 2025 TV-skærme

17 Jun 2025 |

HDR bliver standard for nye Pixar biograffilm

16 Jun 2025 |

Ligesom Tesla åbner Apple for videoafspilning på CarPlay i bilen

16 Jun 2025 |

Du kan fra i dag streame FIFA klub-VM gratis

15 Jun 2025 |

LG's 2025 OLED TV er nu tilgængelige i Danmark

13 Jun 2025 |