Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonFull HD i 4,8 tommer skærm - FlatpanelsDK

Full HD i 4,8 tommer skærm

27 Oct 2010 | Rasmus Larsen |

For blot få år siden var Full HD-opløsningen ikke engang standard i 32 tommer skærme, men siden da er det gået stærkt med at forbedre opløsningen på skærme. Nu har firmaet Ortustech udviklet en blot 4,8 tommer skærm med en opløsning på 1920x1080 (Full HD).

Full HD i 4,8 tommer

Der findes små skærme med højere opløsning, men ingen kommercialiserede eksempler. Derfor er Ortustechs udvikling af en 4,8 tommer skærm med Full HD opløsning også en rekord for mindste skærm med Full HD-opløsning, der kommer i handlen.

Udviklingen er interessant fordi Ortustech derfor presser grænserne for hvor små pixels man kan skabe. Den højere opløsning giver en pixel-tæthed på 458 ppi (pixels per tomme). Til sammenligning har Retina-skærmen i Apple iPhone 4 en ppi på 326.

Ortustech Full HD
Ortustech 4,8-tommer Full HD panel


Virksomheden Ortustech ringer nok ikke mange klokker, men er faktisk en joint venture mellem velkendte Casio og Toppan Printing. I den nye virksomhed har de to spillere til hensigt at producere små og mellem-store skærme (mellemstore skærme defineres som skærme op til cirka bærbar-computer-størrelse).
Planen med 4,8-tommer panelet er at anvende det i blandt andet kameraer og videokameraer, og senere hen mobiltelefoner og håndholdte videokonsoller.

Af andre detaljer nævnes 16,7 millioner farver og betragtningsvinkler på 160-grader, hvilket foreslår, at skærmen er baseret på TN-panelteknologien.

Man taler også om at bringe højere opløsning til de største fladskærms-Tv, men i øjeblikket er Full HD-opløsningen den dominerende på alle skærmstørrelser over 32 tommer.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Sommerens bedste sci-fi

17 Jul 2026 |

Oversigt: Panasonic 2026 TV-skærme

17 Jul 2026 |

Nu i 4K/HDR: Eraser, Super Mario Galaxy, Speed Racer, Deep Blue Sea

16 Jul 2026 |

Samsungs 2026 OLED TV landet i Danmark

16 Jul 2026 |

Gemini udrulles til Google TV i Europa

16 Jul 2026 |

Smart TV-producenter bruger reklame-indtægter til at holde priserne nede

15 Jul 2026 |