Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSamsung viser 55” TV med ekstrem tynd ramme - FlatpanelsDK

Samsung viser 55” TV med ekstrem tynd ramme

18 Oct 2010 | Rasmus Larsen |

Skærmene i dag bliver tyndere og tyndere, men også rammen omkring panelet bliver mere beskeden. Det har Samsung demonstreret med en 55” skærm tiltænkt kommercielt brug – f.eks. i opstillinger, hvor mange skærme sættes sammen til én stor. Det betyder også, at vi nærmer os en løsning, der er mere interessant for forbrugerne.

Rammen bliver slankere

Samsungs 55” Digital Information Display (DID) har en ramme omkring skærmpanelet på blot 1,9 mm vedkanterne i bunden og højre side, og 3,8 mm i toppen og på venstre side. Det betyder, at når de sættes sammen, er der en kant på blot 5,7 mm mellem skærmene.

Samsung 55” med ultratynd ramme
Samsung 55” med ultratynd ramme

Skærmene er tiltænkt kommercielle formål, men er også til salg til hvem der ønsker at købe dem. Skærmene er beregnet til større multi-skærm opsætninger på f.eks. udstillinger eller i butikker og indkøbscentre, og der kan tilsluttes et utal af skærme i en multi-skærm opsætning. Skærmene har en opløsning på 1920x1080 pixels, hvilket betyder, at man ved at sætte 4 skærme sammen kan have en minimal ramme mellem skærmene, og en opløsning på hele 3840x2160 pixels.

Samsung 55” med ultratynd ramme
Samsung 55” med ultratynd ramme

Der lanceres i øvrigt også en 46 tommer variant, hvor rammen er lidt tykkere. Producenterne overgår stadig hinanden løbende på dette kapløb, og vi ser naturligvis frem til den dag, hvor rammen er stort set usynlig, så multi-skærm opsætningen kan blive et egentlig alternativ til projektorer i de private brugeres hjem.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Apple præsenterer tvOS 27 med fokus på hastighed

08 Jun 2026 |

Sony udruller trådløs lydplatform til TV-modeller fra 2023-2025

08 Jun 2026 |

Netflix vil lave færre, bedre film, men ikke biograffilm

08 Jun 2026 |

LG & Samsung når milepæl med første 'DisplayHDR 1000 True Black' paneler

08 Jun 2026 |

Rygte: Sony lancerer nye 48-83" Bravia 6 OLED TV i år

05 Jun 2026 |

AV2 video-codec frigivet: 30% mere effektivt end AV1

05 Jun 2026 |