Runco er mest kendt for deres high-end projektorer, men nu har Runco afsløret en ny serie af fladskærms-Tv, der går under navnet Vistage. Vistage er en series af 3D Ready plasma-TV i 50 til 63 tommer kaldet V-50HD, V-58HD og V-63HD. De skal levere ypperlig billedkvalitet og et individualiserbart design.
Runco Vistage
Runco er producent af high-end produkter og deres fladskærms-Tv er ikke anderledes. Med et design der kan tilpasses og er bygget i kvalitesmaterialer, får du således et high-end Tv i Vistage serien.

Runco Vistage
Vistage er præsenteret i 50, 58 og 63 tommer, og bygger på ultraslanke plasma-paneler. Det giver Tv, der måler blot 4,3 centimeter i dybden og med en robust glasfront foran panelet. Højttalerne kan monteres, som en separat højttalerbar under Tv’et, og foden er diskret og minimalistisk.

Runco Vistage
Runco fortæller, at Tv’ene er baseret på DHD-LS videoprocessor og scaler fra Runco selv, som skal levere imponerende billedkvalitet. Skærmene er også 3D Ready, hvilket betyder, at man senere hen kan opgradere dem til 3D, vha. aktive 3D-briller.
Tilpas selv designet
Alle tre modeller kan desuden individualiseres. På bagsiden fastgøres en bagbeklædning, hvor kunden kan vælge mellem forskellige materialer og farvevalg – eller endda selv skabe en bagbeklædning.

Runco Vistage
Standardmulighederne omfatter blandt andet: metal, træ, håndmalede malerier, forskellige farver, påtrykt grafik, læder m.fl.
Runco Vistage er også på vej til Danmark til kunder, som søger et high-end produkt. Indledningvis vil 50 tommer modellen blive tilgængelig. Prisen kendes endnu ikke, men den amerikanske pris er angivet til $ 6.000. For mere information se www.runco.com.