Vi har tidligere omtalt Dell U3011 her på FlatpanelsDK, men nu er skærmen officiel. Den gigantiske 30-tommer U3011 er baseret på et IPS panel og kommer kalibreret fra fabrikken.
Dell U3011 landet
Dells nye premium 30-tommer skærm er landet og har en ekstrem høj opløsning på 2560x1600 pixels i 16:10 format. U3011 praler desuden med en responstid på 7 ms (g2g) og et kvalitets IPS-panel, som Del kalder PremiumColor.

Dell U3011
Dell U3011 har et panel med et ekstra stort farverum, men kalibreres også fra fabrikken i både AdobeRGB og sRGB profilerne. Skærmen har en indbygget LUT (look-up table) der skal sikre god farvegengivelse, og med U3011 sigter Dell derfor mod kræsne brugere eller fagfolk, der arbejder med CAD / CAM, grafisk design, fotografi og andre krævende opgaver.
Foden har højde, dreje og vippe-justering, men dog ingen pivot-tilstand. Designet er holdt i sort, mat plastik og Dell har integreret en række tilslutninger, såsom DisplayPort, lyd-stik (understøtter 5.1), 2xHDMI 1,3, 2xDVI-D stik med HDCP, D-SUB (VGA) og komponent. U3011 har også endeligt en 4-port USB-hub og en 7-i-1 kortlæser.

Dell U3011
Dell U3011 specifikationer:
30 tommer
2560x1600 opløsning
16:10 billedformat
7 ms (g2g) responstid
1000:1 statisk kontrastforhold
Gamut: 99% AdobeRGB, 100% sRGB
370 cd/m2 lysstyrke
CCFL baggrundsbelysning
H-IPS panel
Mere information
Se Dells hjemmeside for mere information. Forvent også en test inden længe.