Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonBose lancerer deres første fladskærms-TV - FlatpanelsDK

Bose lancerer deres første fladskærms-TV

03 Oct 2010 | Rasmus Larsen |

Bose, der primært er kendt for deres lydprodukter til hjemmet og erhverv er nu på vej med deres første fladskærms-TV. Tv’et skal Bose VisionWave og har et kraftigt lydsystem indbygget. Tv'et lanceres i oktober.

Bose VisionWave Tv

VisionWave er Boses første fladskærms-TV. Det skal lanceres i 46 tommer og bringe innovation på banen i form af integreret lyd, medieboks og ClickPad fjernbetjening.

Bose VisionWave
Bose VisionWave


Selve Tv’et er en ren skærm, forstået på den måde, at den ikke har indbygget indgangsstik til andre enheder. Alle disse indgange sidder i stedet samlet i en ekstern medieboks, som tilsluttes til Tv’et med ét kabel. Boksen har dog inden digitale tunere indbygget.

Bose VisionWave
Bose VisionWave


Der er indbygget en lang række højttalere i selve skærmen. Bose lover, at deres løsning giver lyd, der er væsentligt over standarden for fladskærme i dag.

Bose VisionWave
Bose VisionWave højttalere, billedkredit: pocket-lint.com


Herover ses højttalersystemet, når bagcoveret tages af. Alle højttalerne er placeret på bagsiden af Tv’et med blandt andet flere subwoofere, der styres af Boses WaveGuide-teknologi, samt 7 højttalere, der bruger bagvæggen til at forstærke lyden.

Tv’et er baseret på et LCD-panel med lysstofrør som lyskilde.

Fjernbetjening med touchpad

Fjernbetjeningen har Bose lagt ekstra arbejde i, hvilket er endt i en simpel enhed med nogle få knapper og en touchpad.

Bose VisionWave og ClickPad
Bose VisionWave; sådan styres skærmen med ClickPad


Fjernbetjeningen kalder Bose selv for ClickPad, og den er samtidig udviklet med henblik på at fungere som en universal-fjernbetjening, der også kan styre andre enheder i hjemmet. De få knapper på fjernbetjeningen suppleres af skærmen, som bringer en menu frem, når der skal navigeres, som det ses på billedet ovenfor.

Tilgængelighed

Bose VisionWare lanceres til oktober i 46 tommer. Prisen oplyses til at være 6800 Euro, eller hvad der svarer til cirka 50.000 danske kroner (uden moms og tillæg). Det er ikke bekræftet om Tv’et også skal lanceres i Danmark.

Kilde: www.pocket-lint.com

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Meta sagsøgt for at kigge med i folks smart-briller

20 Mar 2026 |

Vild vækst i de store 65-85" skærme i Danmark

20 Mar 2026 |

Apples næste storfilm er med Mads Mikkelsen og DiCaprio

20 Mar 2026 |

Massivt prisfald på ægte microLED TV

19 Mar 2026 |

Første 24" QD-OLED monitor rygtes klar i 2027

19 Mar 2026 |

Philips AmbiScape udvider Ambilight til Hue, IKEA & flere lamper

18 Mar 2026 |