Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonPeople of Lava Scandinavia er første Android TV - FlatpanelsDK

People of Lava Scandinavia er første Android TV

14 Sep 2010 | Rasmus Larsen |

Der tales meget om Google TV (eller Android TV) og nu er svenskerne klar til at lancere verdens første Android baserede Tv. Det er svenske People og Lava, der på IFA officielt har præsenteret fladskærmen Scandinavia.

FlatpanelsDK følger i disse dage (1-10. september) verdens største forbrugerelektronikmesse IFA 2010 direkte fra Berlin. Læs om alle nylanceringerne og trends fra IFA 2010 på forsiden eller på vores IFA 2010 Tema side. Tilmeld dig også vores Nyhedsbrev eller RSS feeds.

Baseret på Google Android

People of Lava er en svensk producent af fladskærms-TV og med det nye Scandinavia TV bringer svenskerne nu det første TV baseret på Google TV på markedet.

People of Lava Scandinavia
People of Lava Scandinavia

Android TV - eller Google TV - er Googles bud på hvordan man i fremtiden skal se Tv. Her skal indholdet ses fra internettet og man skal kunne søge på tværs af sine mange forskellige platforme. Indhold skal kunne ses, når brugeren ønsker det, så man ikke skal forholde sig til programoversigten, og det hele skal helst være gratis.

People of Lava Scandinavia
People of Lava Scandinavia

Dette koncept vil People og Lava indbygge i en fladskærm før Google TV bliver lanceret af Google selv, og det giver en række spændende muligheder, såsom Apps, ligesom vi kender det fra mobiltelefoner med Android-styresystemet. Samtidig er der også indbygget en internet-browser fra Google, så der kan søges frit på internettet, vha. det medfølgende tastatur.

People of Lava Scandinavia
People of Lava Scandinavia

Herudover nævnes der adgang til tjenester såsom Facebook, YouTube, Twitter, Webmail, Google Maps m.fl. Se filmen herunder for en introduktion til Tv’et.

People og Lava Scandinavia

Scandinavia er navnet, og designet er udført i en legering af 20 % aluminium og 80 % sten.

People of Lava Scandinavia
People of Lava Scandinavia

Selve Tv’et er et LCD-TV med Edge LED baggrundsbelysning. Der er integreret 100 Hz, samt DVB-T tuner. Scandinavia lanceres i 42, 47 og 55 tommer og lander på markedet til oktober. Prisen for 42” forventes at starte omkring 19.000 kroner. Læs mere på www.peopleoflava.com

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

LGs 2024 OLED TV nu i handlen i Danmark

14 Jun 2024 |

Hisense tilslutter sig igen 8K-alliancen

14 Jun 2024 |

Der hamstres storskærme før en stor sportssommer

13 Jun 2024 |

Første 8K 3D-kamera til Apples Immersive Video-format afsløret

13 Jun 2024 |

Streamingtjenesten Max har nu tv-kanaler inkl. Kanal 5

12 Jun 2024 |

Ingen danske biografer kan vise 'Inderst inde 2' som Pixar ønsker

12 Jun 2024 |