Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonPhilips demonstrerer 3DTV uden 3D briller - FlatpanelsDK

Philips demonstrerer 3DTV uden 3D briller

13 Sep 2010 | Rasmus Larsen |

3D-fladskærme uden 3D-briller er stadig et stort ønske hos størstedelen af forbrugerne. På de nuværende 3DTV må vi endnu acceptere, at 3D-briller er en nødvendighed, men på IFA har Philips fremvist en prototype af en 3D-skærm, som ikke kræver 3D-briller.

FlatpanelsDK følger i disse dage (1-10. september) verdens største forbrugerelektronikmesse IFA 2010 direkte fra Berlin. Læs om alle nylanceringerne og trends fra IFA 2010 på forsiden eller på vores IFA 2010 Tema side. Tilmeld dig også vores Nyhedsbrev eller RSS feeds.

Philips 3D uden 3D-briller

IFA 2010 handler ikke kun om nye produkter. Producenterne præsenterer også fremtidens teknologi og elektronik-koncepter. Derfor havde Philips i samarbejde med Dimenco medbragt en prototype af en 3D-fladskærm, som ikke kræver 3D-briller.

Philips 3D uden briller
Philips 3D uden briller

Teknologien er baseret på det såkaldte lenticular lens, som vi kender fra cornflakes-pakkerne. Når billedet betragtes, skydes lyset ud i små afvigende vinkler, så øjnene modtager forskellige billeder, og derved kan skabe en illusion om dybde i billedet. Ulempen er, at man skal stå i ”sweetspot”, altså foran skærmen i det rigtige punkt. Philips siger, at skærmen har 15 punkter, hvorfra 3D-billedet kan ses, men ind i mellem disse punkter, ser billedet mystisk ud. Selve skærmen er 56 tommer stor, baseret på LCD og har en opløsning på 4Kx2K (fire gange højere end Full HD).

Virker ikke optimalt

Så hvordan virker det? Tja, ikke særlig godt. Billedet er ufokuseret og detaljefattigt. Ud over, at man skal stå i den rigtige position foran skærmen, er 3D-dybden og 3D-illusionen også meget langt fra den vi ser på de nye 3DTV, der kræver 3D-briller. Faktisk vil jeg gå så langt til at sige, at jeg har svært ved at se nogen reel 3D-effekt på mange af klippene, ud over, at man godt kan fornemme, at der er nogle små dybdeforskelle. Omvendt virkede visse klip - f.eks. det med flyet herunder - nogenlunde, dog uden at være imponerende.

Philips 3D – her star vi ikke i sweet spot
Philips 3D – her star vi ikke i sweet spot

Dimenco – som udvikler denne 3D-prototype for Philips – mener, at man kan have en model klar til forbrugerne allerede i 2013. Dimenco siger også, at vejen mod en forbrugermodel allerede er klar, men at skærmen skal lanceres til professionelt brug inden da. Philips prototype af en 3D-skærm uden 3D-briller er dog langt fra overbevisende. Vi kan hvert fald sige uden tøven, at 3D-skærme uden 3D-briller er ret langt fra at være en aktualitet med denne teknologi. Kvaliteten er hvert fald ikke særlig god endnu. Modellen har før været fremvist på messer, og personligt har jeg ikke set nogen større forbedringer år for år. Philips har også 3DTV på markedet, som kræver 3D-briller, ligesom de andre producenter. En af disse modeller er 8605H-serien.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

LGs 2024 OLED TV nu i handlen i Danmark

14 Jun 2024 |

Hisense tilslutter sig igen 8K-alliancen

14 Jun 2024 |

Der hamstres storskærme før en stor sportssommer

13 Jun 2024 |

Første 8K 3D-kamera til Apples Immersive Video-format afsløret

13 Jun 2024 |

Streamingtjenesten Max har nu tv-kanaler inkl. Kanal 5

12 Jun 2024 |

Ingen danske biografer kan vise 'Inderst inde 2' som Pixar ønsker

12 Jun 2024 |