Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonLG HLX55W er ny soundbar med 3D Blu-ray-afspiller - FlatpanelsDK

LG HLX55W er ny soundbar med 3D Blu-ray-afspiller

07 Sep 2010 | Rasmus Larsen |

På IFA 2010 har LG præsenteret en ny soundbar med indbygget 3D Blu-ray afspiller. Soundbaren kaldes HLX55W og der er tale om et 4.1 system med en samlet effekt på 430W. Lyden er optimeret af Mark Levinson.

FlatpanelsDK følger i disse dage (1-10. september) verdens største forbrugerelektronikmesse IFA 2010 direkte fra Berlin. Læs om alle nylanceringerne og trends fra IFA 2010 på forsiden eller på vores IFA 2010 Tema side. Tilmeld dig også vores Nyhedsbrev eller RSS feeds.


LG HLX55W

Soundbars er meget populære i disse dage, primært fordi fladskærms-Tv bliver slankere og slankere og derfor efterlader mindre plads til højttalerene. På IFA 2010 har LG præsenteret den nye soundbar kaldet HLX55W, som klarer 4.1 lyd.

LG HLX55W
LG HLX55W


Soundbaren er udviklet i samarbejde med lydfolkene fra Mark Levinson, og består af en aflang soundbar, der skal hænge under fladskærmen, samt en trådløs subwoofer.

I soundbaren har LG fundet plads til en 3D Blu-ray afspiller, der kan afspille 3D Blu-ray, 2D Blu-ray, DVD og CD. Blu-ray-afspilleren understøtter onlinetjenesten BD Live, som giver adgang til filmtrailere og ekstraindhold. Der er også indbygget DLNA til streaming af musik, video og billeder, samt integreret internettjenester såsom YouTube og Picasa.

LG nævner endeligt, at der kan tilsluttes en iPod-dock til HLX55W samt en USB-harddisk i USB-porten på bagsiden.

Der er endnu ingen indikation af pris eller lanceringsdato endnu.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Blu-ray fylder 20 år, UHD Blu-ray fylder 10

24 Jul 2026 |

Nyt Bugatti TV koster lige så meget som en sportsvogn

24 Jul 2026 |

Fodbold-VM kulminerede med stor dansk seertinteresse

23 Jul 2026 |

Samsung lancerer sin første 6K monitor til 10.500 kroner – 6K 3D på vej

23 Jul 2026 |

Pirat tv-bokse kan gøre dit hjem til mål for cyberangreb

22 Jul 2026 |

Liste: TV-skærme med Dolby Atmos, DTS:X & IMAX Enhanced

22 Jul 2026 |