Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonTHX skaber 3D-certificering - FlatpanelsDK

THX skaber 3D-certificering

16 Aug 2010 | Rasmus Larsen |

THX betragtes som et kvalitetstempel for både lyd og video. THX-certificeringen bruges blandt andet i biografer, i studier og for nylig på fladskærms-Tv. Nu har THX skabt en THX 3D-certificering for filmskabere og indholdsproducenter for at sikre en høj standard indenfor 3D billedkvalitet til os forbrugere.

THX-BluFocus 3D certificering

THX er gået sammen med BluFocus - det officielle testcenter for Blu-Ray Disc Association (BDA) - for at udvikle en THX-BluFocus 3D Certificering.

THX 3D certificering
THX 3D certificering

Dette er blevet en nødvendighed efter de mange 3D fladskærme og 3D biografer er taget i brug, og efter at filmskabere er begyndt at producere flere 3D film. Certificeringen vil give indholdsproducenterne de rigtige værktøjer til at optimere deres 3D film, men også omfatte et stringent 3D"regelsæt" som skal sikre gode 3D-effekter og forhindre øjentræthed ved 3D-film. Med certificeringen vil THX også sørge for, 3D-effekter på objekter, karakterer, undertekster, special effects osv. er integreret som en del af handlingen i 3D-filmen, og derved supplerer filmen frem for blot at være fancy 3D-effekten uden relevans for handlingen i filmen.

THX 3D logo
THX 3D logo

Tre certificeringskategorier

THX og BluFocus har skabt tre kategorier som filmene skal godkendes i:
  • Audio Video Certificering:"AV"-ikonet viser, at en films visuelle 3D billeder er blevet analyseret billede for billede for at sikre at billederne til ”venstre” og ”højre” øje, bevarer skarphed og detaljer ligesom de oprindelige master video elementer. Desuden er lydsporet blevet fuldt evalueret for at sikre, at dette opfylder studioers referencer, og derved forbliver tro mod master optagelserne. Resultatet af dette arbejde bliver en uberørt 3D Blu-ray oplevelse, uden digitale artefakter.
  • Creative Certificering: Alle 3D elementer, herunder karakterer, grafik og undertekster, bør bidrage til historie og den visuelle oplevelse; ikke distrahere."C"-ikonet viser, at THX og BluFocus ingeniører har gennemgået alle grafiske 3D elementer for at sikre, at de er i fokus og har den rette"action placering" på skærmen. 2D-til-3D-konverteringer analyseres for at sikre, at der ikke opstår kreative fejl og mangler, som afviger fra instruktørens hensigter eller effekter som kan forårsage øjentræthed.
  • Interoperability Certificering: THX-BluFocus 3D"I" (interoperabilitet) certificering gælder for Blu-ray-skiver for at sikre, at de spiller problemfrit på både 2D og 3D Blu-ray-afspillere fra de store CE-godkendte mærker. Mere end 100 Blu-ray afspillere, fra forskellige regioner, evalueres med hver THX-BluFocus 3D-skive for at sikre en problemfri brugeroplevelse.

    Bedre 3D-billedkvalitet

    Vi håber, at dette kan forbedre 3D billedkvaliteten i fremtiden, og at vi ikke skal spises af med flere falske 3D titler såsom Alice i Eventyrland og Clash of the Titans. THX har endnu ikke nævnt noget om en THX 3D-certificering til fladskærms-Tv - ligesom der i dag findes en 2D-certificering tpå f.eks. Panasonic og LGs topmodeller - men det er virker som et indlysende skridt herfra. Så kig efter THX-BluFocus 3D logoet næste gang du er på udkig efter en 3D Blu-ray-film. Så er du sikret den optimale oplevelse. Vil du vide mere? Gå til THXs hjemmeside her.
  • Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

    Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

    Flere nyheder

    Thomson lancerer 100" Google TV til vild startpris i Danmark

    01 May 2025 |

    Nordflix? Kulturministeren vil skabe nordisk alternativ til Netflix

    01 May 2025 |

    'Drømme OLED' med blå PHOLED klar til produktion, siger LG Display

    01 May 2025 |

    Wiz lancerer HDMI Sync Box til stemningslys bag TV'et

    30 Apr 2025 |

    Streaming-kalenderen: Nyt på Netflix i maj

    30 Apr 2025 |

    OLED opfattes som 1,5x lysere end LCD, hævder Samsung Display

    30 Apr 2025 |