B&O søger patent på ny terning-fjernbetjening
Innovation Camp 2010 arrangeres hvert år af Ingeniørhøjskolen i Århus i samarbejde med blandt andet Bang & Olufsen. I år har de studerende udviklet et så unikt fjernbetjeningskoncept, at B&O har søgt patent på det. Fjernbetjeningen betegnes som en glat terning uden knapper eller touchscreen.Vores store HDTV tema kører. I denne uge bringer vi nyheder, tests og artikler omkring HDTV og kigger nærmere på mulighederne der findes for HDTV og digitalt Tv på det danske marked, samt tester de danske Tv-udbyderes billedkvalitet. Følg vores store HDTV Tema her.
Terning-fjernbetjening fra B&O
Innovation Camp har tidligere budt på interessante koncepter og i 2008 blev der også udviklet et interessant, futuristisk fjernbetjenings-koncept. Det ny-udviklede Innovation Camp 2010 terning-koncept er dog det første, som B&O har valgt efterfølgende at søge patent på.Fjernbetjeningen fra Innovation Camp 2010 er ikke fotograferet, men beskrives som en terning med glatte overflader i en rund form. Fjernbetjeningen kommer helt uden touchscreen eller knapper, og kan styre alt fra fladskærme til lydanlæg samt varme og lys i hjemmet. - ”Den fjernbetjening, som de studerende lavede, ligner en terning med glatte overflader, bare lidt større end en almindelig terning. Når man ser den tænker man, at den er sjov og at den vil jeg godt tage op og kigge på og røre ved,” siger forskningschef hos Bang & Olufsen, Søren Bech til ing.dk og fortsætter. - ”Men man skal mere tænke på det som et koncept. Det er en fjernbetjening uden knapper. Man kan i stedet dreje den rundt, tappe oven på den, bevæge den og så videre. Hvis det bliver til et produkt, bliver det måske ikke i form af en terning” Fjernbetjeningen fungerer også på ”gestures”, altså bevægelser med hånden, hvor man f.eks. kan lave en bevægelse til højre for at skifte kanal. Dette findes allerede i Apples iPod/iPhone, men det understreges, at funktionen er noget anderledes.
Touchless B&O fra Innovation Camp 2008 – ikke den nye terningIdéen stammer fra følelser
Idéen til terning-fjernbetjeningen stammer angiveligt fra følelser ifølge en af skaberne. - ”Vi forsøgte at koble vores tekniske viden sammen med følelser. Vi har brugt meget tid på at forstå vores målgruppe. Jeg tror, at det er ved at forstå mennesket og brugskonteksten, at de gode idéer opstår” forklarer Michal Kuplik, der er en tjekkisk studerende, som har været med i projektet. Der blev også udviklet andre koncepter i forbindelse med Innovation Camp 2010, blandt andet et køkkenbord med integreret berøringsskærm, som kan vise opskrifter og Tv. Fjernbetjenings-konceptet er endnu ikke vist frem, men mon ikke vi får lov til at kigge lidt nærmere på den inden længe? Kilde: Presswire / Ingeniøren.dk