Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonSamsung lancerer C680 og C490 3D plasma-Tv - FlatpanelsDK

Samsung lancerer C680 og C490 3D plasma-Tv

20 Jul 2010 | Rasmus Larsen |

Samsung vil lancere to billigere 3D plasma-TV serier, som skal supplere de nuværrende high-end serier. 3D plasma-serierne skal hedde C680 og C490, og førstnævnte er allerede på vej ud på markedet i USA.

To nye 3D plasma-Tv fra Samsung

Samsung går all-in på 3D fronten i 2010 og lancerer nu to billigere 3D plasma-TV. C680 modellen er allerde officiel i USA og lavpris modellen C490 kommer inden længe.

”Samsung
Samsung 3D plasma

C680 serien lanceres i 50 tommer kaldet PN50C680 og vil have et 1920x1080 3D-panel med et dynamisk kontrastforhold på 2,000,000:1. Skærmen er baseret på den aktive 3D-teknologi, som kræver shutter 3D briller.

Samsung C680 3D plasma
Samsung C680 3D plasma

Panelet er også slankere end de fleste plasma-Tv, men dog ikke lige så slankt, som på Samsungs flagskibs plasma-modeller. C680 kommer med 4 HDMI-indgange og Samsungs internet og DLNA funktionalitet. Samsung har også integreret en USB-port til afspilning af mediefiler, samt en Game Mode til at reducere input lag.

Samsung C680 3D plasma
Samsung C680 3D plasma

Den billigere C490-serie er det første 3D plasma-TV med 720p opløsningen fra Samsung. Den vil anvende et nyt såkaldt e3-panel og har 3 HDMI-indgange. C490 får hverken internet eller DLNA. C490 bliver tilgængelig i 50 tommer kaldet PN50C490. 3D brillerne skal købes separat.

Officielle nu

C680 er officiel på Samsungs amerikanske side nu. C490 er endnu ikke officiel. Ingen priser er blevet nævnt. Begge 3D plasma-Tv og modelnumrene er kun bekræftet for det amerikanske marked, men jeg tror det er sikkert at antage, at os Europæere kan forvente at se noget meget mere konkret fra Samsung i forbindelse med IFA 2010 forbrugerelektroniksmessen i Berlin i september. Og mon ikke begge modeller også når til Danmark med nogle få modifikationer?

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Er RGB LED en trussel mod OLED? Hvordan LG Display vil avancere OLED

05 Jan 2026 |

Hisense afslører next-gen 'RGB MiniLED evo' og 'RGBY MicroLED' teknologi

05 Jan 2026 |

Xbox Game Pass kommer til Google TV i år, ifølge TCL

05 Jan 2026 |

TCL bruger 'SQD-miniLED' i sit 2026-flagskib – ikke RGB LED

05 Jan 2026 |

Asus introducerer micro-OLED gaming-briller: 'En 171" 240Hz virtuel skærm'

05 Jan 2026 |

Avis: Netflix vil give nye Warner-film 17 dage eksklusivt i biografen

05 Jan 2026 |