Tv med indbygget internet bliver mere og mere udbredt. Philips tilbyder allerede i dag Net TV, som har en række tjenester, der er tilpasset tv’et. Alt styres med fjernbetjeningen, og med et par klik kan du læse nyheder eller søge efter en ny bolig. Nu kommer den næste store nyhed, Video on Demand, gennem filmtjenesten film2home.
Video on Demand på Philips NET Tv
Philips udvider nu deres Net Tv tjeneste til også at kunne udleje film.

Philips Net TV
- ”Philips tv handler i høj grad om at få den bedst mulige filmoplevelse hjemme i dagligstuen. Derfor er det en fonøjelse at kunne præsentere et samarbejde med en af Nordens bedste filmtjenester, film2home. Med film2home som en del af vores Net TV kan vi tilbyde en af de bedste filmtjenester, som desuden er meget enkel at anvende”, siger Max Hellström, PR Manager i Philips Consumer Lifestyle.
Video on Demand fungerer i alle Philips tv-apparater i 7000, 8000 og 9000-serierne, hvor typenummeret ender på 5: 7xx5, 8xx5, 9xx5 (med andre ord, 2010 modellerne, red).
Via fjernbetjeningen får man adgang til videobutikken, hvor man kan finde alt fra Hollywood-film til lokale titler, og udvalget bliver hele tiden udvidet. Man betaler ved hjælp af et kreditkort og i løbet af sekunder, er filmen i gang.
- ”Vi oplever i disse tider en stigende efterspørgsel på at kunne leje film digitalt, og da vi altid har fokuseret på at gøre vores tjeneste letanvendelig, er vi meget glade for samarbejdet med Philips. Med Philips Net TV kan vi nu tilbyde en videobutik direkte i folks egen dagligstue via tv’et uafhængigt af, hvilken tv-udbyder de har. Vi har længe efterspurgt dette produkt og er overbeviste om, at enkeltheden bag konceptet vil få endnu flere i gang med at leje film digitalt”, siger Josefine Persson, Business Area Manager hos film2home.¨
Læs mere om Philips nye 2010 modeller i vores artikel her: Philips 2010 fladskærme - ny 3D Cinema 21:9
- Philips pressemeddelelse, red