Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonNordjyderne har den største fladskærm - FlatpanelsDK

Nordjyderne har den største fladskærm

23 Jun 2010 | Rasmus Larsen |

Danskerne har haft særdeles travlt med at anskaffe sig nye og større tv-apparater i de senere år. Knap seks tommer er danskernes yndlings-tv vokset over de seneste to år, og gennemsnitsstørrelsen er nu oppe på lidt mere end 33 tommer. Det viser tal fra en undersøgelse af danskernes tv-indkøb, som analysevirksomheden YouGov Zapera har lavet for kabel-tv-selskabet YouSee.

Danskerne køber større fladskærme

Næsten halvdelen af landets husstande har købt nyt tv inden for de seneste to år. Langt de fleste har købt et større apparat, og gennemsnitligt er de nyindkøbte skærme 12 tommer større end de gamle. Hver 10. af køberne har investeret i et tv, der er mindst 20 tommer større end husstandens hidtil største apparat.

Samsung 8000 serien
Samsung 8000 serien


Nordjyderne er tilsyneladende de mest veludrustede, i det mindste hvad angår fladskærme. Ikke blot har de været blandt de mest indkøbsivrige danskere, men med en gennemsnitsstørrelse på 34 tommer er deres tv-apparat også større end gennemsnittets – og ca. én tomme større end københavnernes på kun 33 tommer.

Fladskærme af typen LCD/LED er nu den mest udbredte tv-type og findes i 67 pct. af alle hjem. Lige efter kommer de traditionelle billedsrørs-tv, som trods de massive udskiftninger stadig findes i 59 pct. af alle hjem. Plasma-apparaterne findes i 12 pct.

Undersøgelsen afslører i øvrigt, at kvinder og mænd ikke nødvendigvis er enige om, hvem der bestemmer, om der skal købes nyt tv. Blandt de samboende mener således flere end 90 pct. af mændene, at det er dem, der bestemmer, mens 34 pct. af kvinderne mener, at deres ord tæller mest.

Det kunne det tyde på, at selvopfattelsen hos det ene køn er en anelse ude at trit med realiteterne. Med til billedet hører, at kun én pct. af mændene medgiver, at det er en anden i husstanden, der har det afgørende ord ved valg af tv-apparat.


32" fladskærm kontra 50" fladskærm


Prøv også Flatpanels interaktive applet, hvor du kan sammenligne størrelsen på fladskærme her: Sammenlign skærmstørrelser

Tal fra undersøgelsen:

Gennemsnitsstørrelse på husstandens primære tv (størrelse i tommer):
Hele landet: 33,2
Hovedstaden: 33,1
Sjælland: 33,3
Syddanmark: 33,1
Midtjylland: 33,3
Nordjylland: 34,0

Gennemsnitsstørrelse på mænd og kvinders primære tv (størrelse i tommer):
Kvinder: 32,1
Mænd: 33,8

Hvem i husstanden er primært ansvarlig for køb af nyt tv?

Det er jeg:
Mænd: 90 %
Kvinder: 34 %

Det er en anden i husstanden:
Mænd: 1 %
Kvinder 12 %

- YouSees pressemeddelelse, red

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Hvorfor Apples 3D-format er bedre end 3D Blu-ray

29 Oct 2025 |

Tilbudsjagten er opgraderet – kig ind!

28 Oct 2025 |

Oversigt: YouSee pris-stigninger og indholdsændringer i 2026

28 Oct 2025 |

Branchen i opråb: Ureguleret AI er trussel mod dansk kultur

28 Oct 2025 |

Tidligere B&O-designer: Anklager mod Canvas holder ikke

27 Oct 2025 |

Færdig dansk serie fra 2024 endt i streaming-limbo

27 Oct 2025 |