Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reason<div class="billede"><img src="billeder/mini-asuspg276h.jpg" alt="Asus PG276H"></div>Asus præsenterer 27” 120 Hz PG276H med 3D - FlatpanelsDK Asus PG276HAsus præsenterer 27” 120 Hz PG276H med 3D">

Asus PG276H
Asus præsenterer 27” 120 Hz PG276H med 3D

04 Mar 2010 | Rasmus Larsen |

Asus melder sig nu på banen indenfor 120 Hz skærme til gaming. Med den nye 27 tommer model PG276H lancerer Asus verdens største 120 Hz skærm, der samtidig understøtter 3D vha. 3D briller.

Asus PG276H med 120 Hz

Asus har ikke været helt i front mht. skærme til spilbrug på trods af, at det gerne vil positionere sig selv som et brand rettet mod blandt andet underholdning og multimedia. Det tager de dog revanche for nu med den nye PG276H.

Asus PG276H er verdens største 120 Hz skærm til PC brug. Det betyder, at forbrugere, der søger den bedst mulige spiloplevelse, kan nyde hele 120 billeder per sekund mod 60 billeder per sekund for traditionelle skærme.
Det gør både spil mere flydende, gør at der opdateres hurtigere og kan bidrage til at sænke responstiden yderligere.

Asus PG276H
Asus PG276H, billede fra Softpedia


Asus PG276H er 27 tommer stor og anvender et panel med en opløsning på 1920x1080 i 16:9 format. Lysstyrken angives til 400 cd/m2 og Asus nævner et dynamisk kredsløb kaldet Asus Smart Contrast Ratio, der øger kontrastforholdet til 20.000:1. Endeligt specificeres en responstid på 2 ms (g2g) og betragtningsvinkler på 170/160 grader.

Understøtter 3D fra Nvidia

Asus PG276H understøtter også 3D vha. 3D briller. Det giver samme 3D effekt, som på de nye og kommende 3DTV fra Tv-producenterne – blot med fokus på anvendelsen i spil.

3D effekten kræver, at man tilkøber Nvidias GeForce 3D Vision, som indeholder blandt andet 3D briller af typen aktive shutter 3D briller, som regnes for den teknologi, der giver bedst 3D effekt.

Asus PG276H forventes at blive lanceret i juni til en pris på mellem 549-599 US dollars.
Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Apples nye Spatial Audio-format overgår Dolby Atmos

19 Jun 2025 |

Philips 2025 OLED TV er landet i Danmark

19 Jun 2025 |

Samsung lancerer nye soundbarer inkl. ny topmodel

19 Jun 2025 |

Næste Xbox får AMD chip, vil ikke længere være låst til Xbox Store

18 Jun 2025 |

Netflix laver fast aftale med danske rettighedshavere

18 Jun 2025 |

Oversigt: TCL 2025 TV-skærme

17 Jun 2025 |