Vi har tidligere omtalt, at PS3 bliver opdateret til at understøtte 3D. Vi tog en snak med Sony omkring opdatering, hvilke konsoller det omfatter og hvordan det foregår. Her er svarene.
Alle PS3 konsoller opdateres til 3D
Der har tidligere været spekulationer i, at kun den nye PS3 Slim maskiner kan opdateres til at understøtte 3D sammen med et 3D Ready Tv, men nu bekræfter Sony, at alle PS3 maskiner kan blive opdateret til at gengive 3D – også de helt gamle 60 GB versioner.

Den gamle PS3 er også klar til 3D
Det betyder, at har du en PlayStation 3, behøver du ikke en ny 3D Blu-Ray afspiller, men kan se 3D Blu-Ray film og spille 3D spil, som f.eks. det kommende Gran Turismo 5 i 3D.

Gran Turismo 5 kommer i 3D
Hvordan opdaterer du til 3D
Opdateringen til 3D foregår via en software-opdatering på PlayStation 3 konsollen. Har du PlayStation 3 og er denne tilsluttet internettet vil opdateringen komme helt automatisk i løbet af 2010.

Sony PlayStaiton 3 er klar til 3D
Det har ellers tidligere været fremme, at 3D understøttelse forudsætter en HDMI 1.4 udgang. Sådan en har PlayStation 3 ikke indbygget lige pt., men Sony uddyber og siger, at den HDMI controller der sidder i PlayStation 3 kan opdateres, så udgangen understøtter den højere båndbredde, som kræves til 3D signaler.
Grunden til at PS3 kan opdateres og tidligere Blu-Ray afspiller ikke kan opdateres til 3D, skyldes, at controlleren i PS3 er skabt til at kunne blive opdateret, samtidig med, at selve PS3 maskinen er kraftig nok til at håndtere datamængden i 3D.
Størstedelen af Blu-Ray afspillere har HDMI integreret via hardware, således at det vil kræve en fysisk opdatering at understøtte 3D. Hertil kommer, at Blu-Ray afspillernes kredsløb formentlig ikke kan håndtere de store datamængder der skal bruges til 3D gengivelsen.

Sony PlayStation 3 er klar til 3D
Hvornår sker det?
Sony har ikke givet en endelig udmelding, men det forventes at PlayStation 3 opdateres til at understøtte 3D i forbindelse med lanceringen af Sonys nye 3DTV og 3D Blu-Ray afspillere, hvilket vil sige i løbet af foråret eller de tidligere sommermåneder.
For at se 3D kræves også et 3DTV og 3D briller.
Indtil da, kan du læse mere om 3D i vores store 3DTV Tema