Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonEizo lancerer LED FlexScan EV2313W - FlatpanelsDK

Eizo lancerer LED FlexScan EV2313W

07 Oct 2009 | Rasmus Larsen |

Eizo har annonceret det de kalder deres mest energieffektive skærm til dato. Det er skærmen FlexScan EV2313W på 23” som gør brug af et panel med LED backlight. EV2313W forbruger kun 16 W under normal drift - det laveste nogensinde for Eizo. 

Til virksomheder og koncerner

FlexScan EV2313W, der er skabt til koncerner, virksomheder og hjemmekontorer er en del af Eizos"EcoView"-skærmserie, der kombinerer økonomiske og ergonomiske funktioner for at få øget brugerkomfort, mindre miljøpåvirkning og lavere driftsomkostninger.

Ekstremt energivenlig

FlexScan EV2313W er ekstremt energieffektiv til hverdagsbrug på grund af dens føler til omgivende lys, der kaldes Auto EcoView og LED-baggrundslyset. Auto EcoView læser det omgivende lys og justerer skærmens lysstyrke, så niveauet altid er ideelt. Strømforbruget under normal drift er kun 16 W. Det er 60 % mindre sammenlignet med en tidligere CCFL (cold cathode flourescent lamp) baggrundsoplyst 22” EIZO-skærm

Eizo EV2313W
Eizo EV2313W

En indbygget tilstedeværelsesføler kaldet EcoView Sense giver yderligere energibesparelser. EcoView Sense får skærmen til at skifte til strømbesparelsestilstand, når den ikke registrerer en person i 70 sekunder og genoptager normal funktion, når brugeren kommer tilbage. EcoView Sense skelner også mellem bevægelse og ikke-bevægelse, så den vil stadig gå i strømbesparelsestilstand, hvis den registrerer et objekt, f.eks. en stoleryg.

TN paneltype

Modsat mange andre Eizo skærme benytter EV2313W et TN panel. TN panelerne er ikke egnet til grafisk og fotografisk brug, men egner sig godt til allround og kontorbrug. Af andre tekniske features nævnes en responstid på 4 ms, en 1920×1080 opløsning, 16:9-skærmforhold, 250 cd/m2 lysstyrke og 1000:1-kontrastforhold.

Eizo EV2313W
Eizo EV2313W

FlexScan EV2313W benytter et omdesignet kabinet med reduceret antal interne komponenter. Resultatet er et ultratyndt kabinet, der er 37 % tyndere og 40 % lettere end en tidligere Eizo 24” bredformatskærm. Et valgfrit tilbehørssoftwareprogram kaldet EIZO EcoView NET giver virksomheder centraliseret kontrol over strømindstillingerne på EIZO-skærme i netværk.

Yderligere funktioner

  • EcoView Index-indikatoren opfordrer til strømbesparelser ved at vise energieffektivitetsniveauet i forhold til skærmens lysstyrke.
  • Minimum lysstyrkeindstilling på 5 cd/m2 for at få en mere komfortabel visning i meget lavt lys i omgivelserne.
  • Et DisplayPort (digital), et D-Sub (analogt) og ét DVI-D (digitalt)-input.
  • 170° (horisontal) og 160° (vertikal) visningsvinkler.
  • 0,35 W intern højttaler til lytning til nyheder eller taleprogrammer.
  • TCO Displays 5,1 certificeret og EPEAT Gold-klassificeret
  • Overholdelse af EIZO's interne miljøetiket - EIZO Eco Products 2009.

    I handlen

    FlexScan EV2313W kan leveres fra oktober. Prisen er ikke oplyst.

  • Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

    Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

    Flere nyheder

    HBO Max inkluderer Vinter-OL i alle pakker

    30 Oct 2025 |

    Disney+ streamer nu i HDR10+ format

    30 Oct 2025 |

    Hvorfor Apples 3D-format er bedre end 3D Blu-ray

    29 Oct 2025 |

    Tilbudsjagten er opgraderet – kig ind!

    28 Oct 2025 |

    Oversigt: YouSee pris-stigninger og indholdsændringer i 2026

    28 Oct 2025 |

    Branchen i opråb: Ureguleret AI er trussel mod dansk kultur

    28 Oct 2025 |