Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonBesøg Electro Days 09 messen - FlatpanelsDK

Besøg Electro Days 09 messen

28 Sep 2009 | Rasmus Larsen |

Electro Days er Skandinaviens største messe inden for forbrugerelektronik og afholdes traditionen tro i Odense. Sæt kryds i kalenderen d. 10. og 11., hvor du kan besøge messen og se alle de nye fladskærme samt andre produkter, og tilmed opnå store rabatter på de udstillede produkter. FlatpanelsDK dækker også Electro Days 09 messen i år med masser af nyheder og rapportage.

Expert og punkt1 byder velkommen til 2 fantastiske dage i Odense Congress Center. Her åbner man dørene for et kæmpe udvalg af nyheder og vilde tilbud på alt indenfor forbrugerelektronik. Electro Days omfatter i år også hårde hvidevarer.

Electro Days er ikke kun for de teknisk interesserede. Den er i lige så høj grad interessant for de, der lægger vægt på design og formgivning. Meget nyt forbrugereletronik skal ikke kun fungere, men også matche hjemmets indretning og tilføje glæde og oplevelser.


På Electro Days kommer du helt tæt på den nye udvikling og kan se alle de nye produkter, ligesom der selvfølgelig også vil være en lang række vanvittige gode tilbud. Kompetente medarbejdere fra Expert og punkt1 samt leverandører fra hele landet står klar til at præsentere produkterne og rådgive dig.

Electro Days er videreførslen af Hi-Fi High-End messen, der har kørt hvert år i mere end 30 år. I år optager messen 7.000 m2 i Odense Congress Center.

Sæt kryds i kalenderen

Lørdag d. 10. og søndag d. 11. oktober 2009.

Åbningstiderne er kl. 10 – 17 begge dage. Entrebilletten koster 50,-.

Deltag også i vores konkurrence om at vinde gratis 10 stk. gratis fribilletter til Electro Days 09 messen, som kommer op på FlatpanelsDK senere i dag.

Electro Days
2005 messen


Konkurrencer

I forbindelse med messen vil der også være rig mulighed for at vinde flotte præmier for de besøgende. Læs mere her: Electro Days 09 konkurrencer

Find vej til messen

Odense Congress Center ligger placeret i Odense - midt i landet. Med kun 5 minutters kørsel fra motorvejen og 15 minutters kørsel fra Odense Banegård er det nemt og hurtigt at komme til og fra.

Find vej her

Electro Days 09

Læs mere om Elctro Days 09 på Electro Days hjemmeside: www.electrodays.dk og hold øje med FlatpanelsDK i den kommende tid, hvor vi skriver meget mere om messen.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

Viaplay udlejer nu film i 4K

10 Feb 2026 |

Viaplay hæver igen priserne

09 Feb 2026 |

Sony trækker sig fra Blu-ray optagere

09 Feb 2026 |

Danske titler fra Nordisk Film er begyndt at rykke ind på Disney+

09 Feb 2026 |

Streaming-kalenderen: Nyt på Apple TV i februar

09 Feb 2026 |

Dolby Vision forsvundet på Disney+ midt i patentstrid

06 Feb 2026 |