Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reasonHDTV: DR2 også i HD kvalitet om 3 år - FlatpanelsDK

HDTV: DR2 også i HD kvalitet om 3 år

21 May 2009 | Rasmus Larsen |

Vores store HDTV tema ruller! Vi kigger nærmere på mulighederne der findes for HDTV på det danske marked i dag, og hvad vi kan forvente os indenfor overkommelighed fremtid. Følg vores store 2-ugers HDTV tema her: HDTV Tema

Danmarks Radio lancerer en DR1 HD kanal d. 1. november 2009 og nu har lanceringen af DR2 i HD kvalitet også fået en mere konkret dato. DR2 i HD kvalitet skal være klar i 2012. Det fortalte Kenneth Plummer, da han sammen med repræsentanter for YouSee, Canal Digital, BFE og DR havde foretræde for Folketingets Kulturudvalg og orienterede om udviklingen indenfor HDTV i såvel Danmark som internationalt. I dag er Japan og USA længst fremme med HDTV, men Danmark lægger sig fra 1. november i spidsen, når DR sender samtlige udsendelser i HD på DR1; gratis og på samtlige platforme - altså satellit, kabel og antenne. Det gør ingen andre lande.

- ”I 2012 tager DR så endnu et skridt ind i fremtiden, når også DR2 sendes i HD. Fra 2020 sendes alt fra DR så i HD”, siger generaldirektør Kenneth Plummer, der dermed for første gang satte årstal på DRs videre udvikling indenfor HD. Branchen har hele tiden påpeget, at HDTV er et vigtigt lokomotiv for den digitale udvikling og at det bør sendes på alle platforme. Og det er netop det, som kulturpolitikerne bevilgede penge til i januar, og som de allerede om et halvt års tid kan se de første konkrete resultater af. BFE oplyste, at der ifølge organisationens Markedsinfo i øjeblikket er solgt knap 2 mio. tv, der er HD Ready. Ud over Tv'et forudsætter det, at der er en såkaldt MPEG4 boks - enten indbygget i tv'et (typisk kun nyere modeller) eller købt og tilsluttet separat.

Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

Flere nyheder

'Avatar: Fire and Ash' igen skabt i 3D og 48fps HFR – hvordan skal du se den?

16 Dec 2025 |

Regeringen udsætter kontroversielt VPN-forbud

16 Dec 2025 |

LG præsenterer sine første 'Micro RGB' LCD TV

16 Dec 2025 |

Apple TV åbner for bruger- og børneprofiler uden Apple-konto

15 Dec 2025 |

Flere 720Hz RGB Tandem OLED-monitorer annonceret

15 Dec 2025 |