Vi bragte for kort tid siden artiklen om Samsung nye LCD-TV serier med indbygget LED, der indgår i en helt ny produktkategori hos Samsung kaldet LED-TV. Samsung er dog også klar med serier, der ikke udnytter LED (dioder) teknologien, og som går ind og erstatter de nuværende modeller.
5 og 6 seriene

Samsung B555
Samsung lancerer to nye serier af LCD-TV under betegnelserne 5 og 6 seriene i det populære Krystal design. Sidstnævnte må ikke forveksles med 6 serien med LED, som vi omtaler i nyheden, der linkes til ovenfor.
De to nye serier bygger videre på Samsungs modeller fra 2008, og således også det populære Krystal design i forskellige carianter. Nogle af modellerne har klare linjer til en af Samsungs gamle kendinge, hvor man prydede Tv’ene med en afrundet bund, som har et moderne vinglas som inspirationskilde. Andre har et design, der ligger tættere på de nye LED modeller.

Samsung B655
Fælles for de nye modeller er Full HD paneler – også ned i 32 tommer – og digitale tunere af typen DVB-T og DVB-C til henholdsvis antennenettet og kabel-tv. Begge tunere understøtter mpeg4.
Modellerne har også en USB indgang til afspilning af musik, billeder og video (kun for 6-serien), ligesom der er hele 4 HDMI indgange, så man kan tilslutte f.eks. Blu-Ray afspillere og spilkonsoller.

Samsung B556
6-serien udnytter desuden Samsungs nye [email protected] system, der lader brugeren koble sig op til internettet; f.eks. på YouTube eller direkte ind på nyhedstjenester for de seneste opdateringer på nyheder, vejr osv.
[email protected] begrebet dækker også over et Content Library, hvor der kan ses opskrifter på mad, spilles spil, hentes fitness programmer mm.
Endeligt dækker [email protected] over DLNA funktionalitet, der tillader brugeren at streame musik, video og billeder direkte ind på skærmen over det trådløse netværk i hjemmet.

Samsung B658
Endnu en forskel på 5 og 6-serien er et 100 Hz system, der kun indgår som en del af 6-serien.

Samsung B656
Forvirring?
Er du stadig forvirret over de mange nye serier fra Samsung?
Disse to nye 5 og 6 modelserier hedder henholdvis B55x og B65x, hvor x angiver et tal for designvarianten. Samsungs nye LED modeller hedder derimod B6000, B7000 og B8000. LED modellernes betegnelse starter desuden ikke med LE men i stedet UE.
Eksempel:
Samsungs nye 6 serie uden LED i 40 tommer: LE-40B655
Samsungs nye 6-serie med LED i 40 tommer: UE-40B6000

Samsung B557
Bemærk også, at alle modeller med B i modelnummeret er 2009 modeller. Sidste års modeller har A i modelnavnet
De to nye 5 og 6 serier uden LED er så småt på vej ud på markedet. De vejledende priser kendes ikke.