Your browser is not Javascript enable or you have turn it off. We recommend you to activate for better security reason<div class="billede"><img src="billeder/mini-sonyx4500.jpg"></div>Boxer har godkendt 31 tv fra Sony - FlatpanelsDK Boxer har godkendt 31 tv fra Sony">

Boxer har godkendt 31 tv fra Sony

12 Dec 2008 | Sony |

Sonys prisvindende BRAVIA TV giver dig ikke alene gode billeder. Du får også total frihed til at modtage digitale TV-signaler via almindelige stueantenner fra Boxer– nu og i fremtiden – og helt uden brug af separate dekoder-bokse.

At Boxer nu har godkendt en lang række af Sonys tv til modtagelse er en god nyhed. Især for de forbrugere, der modtager tv via almindelig antenne. Dem vil Boxer i løbet af 2009 tilbyde en lang række betalings-tv kanaler helt uden krav om, at satellitmodtager eller kabel-tv er lagt ind. Den digitale teknologi gør det muligt at få plads til flere kanaler i det almindelige sendenet, men til gengæld stilles der krav til modtageudstyret – enten i form af en særskilt MPEG4 dekoder-boks – eller endnu bedre – i form af et tv, der kan dekode signalerne selv – også signaler fra betalingskanalerne, der blot kræver et indstiksmodul og et kort, som sættes direkte i dit tv. Boxer har nu godkendt 31 af denne type tv fra Sony.

Boxer – Danmarks nye leverandør af digitalt TV
Boxer bliver den nye leverandør af digitalt TV til alle de danske husstande, som ønsker at bruge en almindelig udendørs eller indendørs antenne til modtagelse af TV-programmer.

Boxer TV er i konkurrence med andre virksomheder valgt af den danske stat til at digitalisere og drive det mastebaserede (terrestriske) TV-sendenet. Dette såkaldte DVB-T (Digital Video Broadcasting – Terrestrial) eller DTT (Digital Terrestrial Television) net skal fra 1. november 2009 sikre, at et bredt og varieret udbud af digitale TV-programmer kan modtages via almindelig antenne over hele Danmark.

Sony X4500
Sony X4500


Flere programmer og flere standarder
De danske public service kanaler – DR1, DR2, TV 2 og DR Update – er blevet sendt digitalt til almindelige antenner siden foråret 2006, og flere hundredtusinde danskere har allerede opdaget fordelene ved digitalt TV – skarpere billeder, klarere farver, elektronisk programguide og bedre modtagelse under dårlige forhold.

Alle digitale TV-programmer skal komprimeres før udsendelsen. DR1, DR2, TV 2 og DR Update bliver komprimeret ved hjælp af en teknologi, som kaldes MPEG-2, der var den eneste brugbare komprimering, da man begyndte at sende digitalt TV.

Når al TV-transmission bliver digital i november 2009, kommer situationen til at se således ud:
  • DR1, DR2 & TV 2 (ikke DR Update)bliver stadig sendt med MPEG-2 komprimering.
  • Boxer lancerer 29 kanaler, som enten er helt nye eller nye på det mastebaserede sendenet. Disse kanaler bliver sendt med den nyere og mere effektive MPEG-4 komprimering. Det vil sige, at de kræver en digital tuner efter MPEG-4 standarden, samt – da de bliver betalingskanaler – en kortlæser til et særligt Boxer programkort. Denne kortlæser kan indbygges i de 31 godkendte tv, så den fungerer sammen med den indbyggede MPEG-4 dekoder, så du slet ikke behøver at købe noget eksternt tilsluttet udstyr for at modtage betalings-tv fra Boxer.
  • Da MPEG-4 er bagudkompatibel, som teknikerne siger, med MPEG-2, kan TV med MPEG-4 tuner også modtage MPEG-2 programmer – men ikke omvendt.

    Efter planen sker der endnu en ændring i 2012. Til den tid skifter komprimeringen af public service kanalerne DR1, DR2, TV 2 og DR Update fra MPEG-2 til MPEG-4. Herefter er MPEG-2 helt udfaset.

    Sidste nyt: Boxer tyvstarter i Jylland
    Allerede fra 1. februar 2009 – ni måneder tidligere end lovet – kan en stor del af husstandene i Jylland få adgang til digitalt betalings-TV via deres almindelige antenner. Hermed har Boxer taget sit første offensive skridt mod at give seerne bedre vilkår med nye muligheder og en mere intensiv konkurrence på markedet. Boxer's første pakke omfatter ni af de mest populære betalingskanaler, nemlig TV 2 Zulu, TV 2 Charlie, TV 2 NEWS, TV 2 Film, Kanal 4, Kanal 5, 6'eren. Discovery Channel og Animal Planet. Herudover vil forbrugerne fortsat kunne modtage DR1, DR2, TV2 og DR Update uden yderligere betaling.

    www.boxertv.dk kan du læse mere om Boxer og tilmelde dig Boxer's nyhedsbrev, så du automatisk modtager den seneste information om digital TV via antenne.

    Sony W4500
    Sony W4500


    Boxer's godkendelse
    For dig som forbruger betyder Boxer's godkendelse af et TV, at du ikke alene nu og i 2009, men også i mange år fremefter har et tv, der kan modtage Boxer.

    Ved udgangen af november 2008 havde Boxer godkendt de følgende 31 Sony TV i skærmstørrelser fra 26" til 52", og flere er på vej:

    KDL 32W4000
    KDL 40W4000
    KDL 40W4210
    KDL 40W4220
    KDL 40W4230
    KDL 46W4000
    KDL 46W4210
    KDL 46W4220
    KDL 46W4230
    KDL 52W4000
    KDL 26E4000
    KDL 26E4020
    KDL 32E4000
    KDL 32E4020
    KDL 40E4000
    KDL 40E4020
    KDL 26V4500
    KDL 32V4500
    KDL 32V4710
    KDL 32V4720
    KDL 32V4730
    KDL 37V4500
    KDL 40W4500
    KDL 40W4710
    KDL 40W4720
    KDL 40W4730
    KDL 46W4500
    KDL 46W4710
    KDL 46W4720
    KDL 46W4730
    KDL 52W4500

    - Sonys pressemeddelelse, red

  • Tilmeld dig Flatpanels Nyhedsbrev

    Seneste nyheder, artikler og anmeldelser i indbakken.

    Flere nyheder

    Streaming-kalenderen: Nyt på Apple TV+ i november

    07 Nov 2025 |

    LG vil også satse på 'micro RGB' LCD TV

    06 Nov 2025 |

    Første 1000Hz monitorer forventes klar i 2026

    06 Nov 2025 |

    Streaming-kalenderen: Nyt på Disney+ i november

    06 Nov 2025 |

    B&O lancerer ny soundbar: Beosound Premiere

    05 Nov 2025 |